Om Image Foto - Vores forretningsidé

Velkommen til Image Foto.

Vi er taknemlige for, at du besøger vores nye webbutik, som vi håber også giver dig lyst til at besøge vores forretning i Holte – nord for København.

Image Foto (også kendt som Image Holte, -tidligere Fotomagasinet) er en fotohandler, der er beliggende i Holte Midtpunkt, Danmark. Deres fokus ligger på kikkerter og teleskoper i alle prislejer. Ud over butikken i Holte, har Image Foto også deres webshop www.imagefoto.dk, hvor de sælger størstedelen af de produkter du finder i deres fysiske butik.

Butikkens Historie

I 2005 blev Fotomagasinet, dengang ejet af Benny Lysdahl, opkøbt af Mikael Westheimer, og skiftede navn til Image Holte.

Mikael Westheimer købte butikken, da han som Konica Minolta Minilab leverandør manglede et showroom til fremvisning af deres minilab til print af billeder.

På daværende tidspunkt blev butikken derfor opkøbt, for at fungere som showroom for Konica Minolta minilab, men disse lukkede kort tid efter butikken var blevet moderniseret, hvilket ledte til en ny strategi.

I 2006 blev Allan Petersen ansat som butikschef, der skulle være med til at bygge butikken op til det den er i dag.

Butikken voksede sig stille og roligt større, men det var først i 2015 det rigtig tog fat, da butikken fusionerede med Sorgenfri Foto, ejet af Paul Nilsson. Sorgenfri Foto havde kikkerter og teleskoper som hovedfokus, hvilket Image Holte videreførte og specialiserede sig i, samtidig med at de skiftede navn til Image Foto, der er en sammensætning af Sorgenfri Foto og Image Holte.

Teleskoper og kikkerter er fortsat Image Fotos hovedfokus hvor anerkendte producenter som Swarovski Optik, Leica og Zeiss som deres top brands. Ud over disse, lagerfører Image Foto også et bredt udvalg af Kowa, Vortex, Nikon, Focus, Pentax, Steiner, Ricoh og Bresser kikkerter.

Image Foto har valgt at holde relativt få mærker i butikken, for derved at sætte sig helt ind i produkterne, så de kan yde den bedste vejledning, uanset om det er en kikkert i den billige eller dyre ende. De har også valgt altid at have minimum én af hvert produkt på lager, fra alle mærker og serier de fører i butikken, så kunder kan gå hjem med deres nye produkt samme dag, og ikke skal vente på en bestilling. Dette har gjort dem til en betroet forretning inden for observatører af fugle, da de kan vide sig sikre på den rette vejledning, hurtig levering og de nyeste produkter på hylderne.

Året efter, i 2016, åbnede Image Foto deres nye webshop www.imagefoto.dk, hvor de år efter år arbejder aktivt på at få hjemmesiden til at være så enkel og let at bruge, samtidig med at have så meget information som muligt om de enkelte produkter. Alle tekster på deres shop, er derfor skrevet af butikken selv, på grundlag af test og dybdegående undersøgelse af de enkelte produkter. Dette er en meget tidskrævende opgave, men en for butikken, meget vigtig opgave, for at være sikre på, at kunne stå inde for alle de produkter de sælger.

På grundlag af brugeroplevelser bliver siden jævnligt opdateret på basis af feedback fra kunder, så de problemer kunder oplever, bliver rettet og siden bliver let for alle at bruge. Designet af siden står designer Anne Høgenhaug for, der gennem sine mange år i designfaget, ved hvordan hjemmesiden tager sig bedst ud.

Den seneste opdatering af webshoppen kom i starten af 2021, hvor der blev brugt et større beløb på at opdatere alle butikkens systemer inklusiv webshoppen, så alt kører med de nyeste funktioner og optimeringer.

Om vores forretningsidé:

Image Foto er en fusion imellem Image Holte og Sorgenfri Foto. Vi har et helt unikt og anderledes sortiment.

Vi har valgt at satse 100% på en række af de bedste mærker inden for kikkerter, kameraer og fototilbehør, men vi har også bortvalgt en række leverandører. Vi sælger de mærker vi holder af, og hvor vi har stor viden, som løbende bliver vedligeholdt af producenterne. Vi vil ikke sælge lidt af alt. Vi vil sælge meget af de få men bedste mærker.

Du som kunde skal føle dig godt behandlet af fagfolk, som giver dig muligheden for at opleve og vælge den rigtige kikkert eller det rigtige kamera. Du skal ikke spilde din tid, hvis du besøger os. Derfor lagerfører vi ikke mærker, hvor vi ikke er blandt de bedste i Danmark.

Om vores sortiment:

Vi har Danmarks største sortiment i kvalitetskikkerter lige fra begynder-børnekikkerten til kikkerter fra de populære mærker Focus, Celestron og Pentax samt til de mest fantastiske og kostbare kikkerter fra Swarovski, Zeiss, Leica, Kowa og Steiner. Kun hos os har du muligheden for at sammenligne alle modeller fra verdens bedste producenter.

Du vil også finde mere specielle kikkerter som for eksempel natkikkerter/lysforstærkere, afstandsmålere/rangefindere og stjernekikkertere.

Vi forhandler kameraer fra Leica, Panasonic og Pentax. Tre producenter som producerer og udvikler kamera i topklasse både med hensyn til billedkvalitet, håndtering og design. Til disse mærker lagerfører vi også en masse relevant tilbehør, som giver dig større glæde, når du fotograferer med dit valgte kamera.
Instant-kameraer er nu utroligt populære, og vi har på lager fra både Polaroid og Fujifilm.

Når du skal have lavet billeder fra hukommelseskort, computer, mobiltelefon eller tablet kan vi hjælpe dig. Vi har den nyeste og bedste fotoprinter fra Fuji. Så om du vil besøge os og benytte vores fotokiosker eller benytte din PC til at bestille dine billeder er dit valg. Du kan også bestille billeder direkte fra din iPhone, Android-telefon eller tablet via vores egen app (Fujipix DK). Alle andre fotoopgaver kan vi også løse for dig. Kom og oplev vores kvalitet.

Hos os finder du også Københavnsområdets største udvalg i fotorammer og album.

Vi har også alt i blæk til Canon, Epson, HP og Brother printere samt fotopapir fra Ilford.

Billeder til pas, kørekort, visum og andet er vi specialister i. Vi kender alt til gældende regler og overfører bl.a. pasbilleder automatisk til kommunen.

Kom og besøg os.