Mikrofoner

Kigger du efter en god mikrofon til dit kamera eller din smartphone, har vi altid forskellige mikrofoner på lager. Alt fra begynder mikrofoner til professionelle mikrofoner. Der findes både mono mikrofoner og stereo mikrofoner, som er gode til hver deres formål. Mono-mikrofoner er gode til optagelser hvor f.eks. stemmer skal være i fokus, som ved et interview hvor man vil undgå unødig baggrundsstøj i optagelsen. Stereomikrofoner er gode hvis du gerne vil optage hele lydbilledet, og kunne høre hvor i billedet lyden kommer fra. En stereo mikrofon består af flere mikrofoner der optager i forskellige retninger og derved kan gengive et korrekt og detaljeret lydbillede.

11 varer

Faldende orden
pr. side

Ved køb af ny mikrofon er der flere ting man skal man være opmærksom på. De fås i forskellige typer, der overordnet kan inddeles i 4 hovedgrupper: Omni, Nyre, Super Nyre og 8-tal. En omni mikrofon optager lyd fra alle sider og får det hele med. De næste to mikrofon-typer er Nyre og Super Nyre, hvor lyden fokuseres foran mikrofonen. Forskellen på de to mikrofoner er hvor ’smalt’ området foran mikrofonen de optager fra er. En super nyre mikrofon har et meget smalt område den optager fra og er derfor rigtig god til at ekskludere lyd fra siderne og bagfra. Sidst er der 8-tals mikrofonen, som kan ses som en ’dobbelt nyre mikrofon’ den lukker lyden fra siderne ude, men optager stadig både foran og bag mikrofonen.

 

Derudover findes der også mikrofoner til forskellige formål. Uanset om du skal bruge en trådløs mikrofon eller en mikrofon til mobilen, kan du finde det hos os. Mikrofoner til telefoner giver en højere lydkvalitet, når du skal optage video med din smartphone. Det kunne være en lavalier mikrofon (kendes også som clip-on mikrofon eller knaphulsmikrofon), som er en mikrofon du sætter på den person der taler, og lavailler-mikrofonen er velegnet til optagelser hvor det er vigtigt at have hænderne fri. Denne type mikrofon bruges ofte i TV produktioner, teater eller andre ’optrædener’ hvor det ikke er muligt at have en mikrofon i hånden.
Derudover findes der også mobilmikrofoner du sætter direkte på telefonen f.eks. i lightning-stikket på en iPhone eller USB på Android telefoner der understøtter eksterne mobil mikrofoner. De har ofte en retningsbestemt (nyrekarakteristik) kapsel der reducerer distraherende og generende lyde fra omgivelserne og fokuserer på lyden foran telefonen eller iPad'en.
En ekstern mikrofon til dit kamera vil med garanti give et løft i lydkvaliteten i forhold til de indbyggede mikrofoner og er en vigtig brik i vejen mod mere professionelle video-optagelser.

Viser butikker tættest på