Kamera

Kamera

Find et kamera der passer til dine behov

Hos Imagefoto forhandler vi mange typer af kameraer, for de største producenter i verden. Uanset om du ønsker at tage stillbilleder eller søger et kamera, som også kan optage video, er der en løsning i vores sortiment, som kan opfylde dine behov. 

 

Er du ikke sikker på hvilket kamera du vil have, er du altid velkommen til at kigge forbi vores butik i Holte Midtpunkt og få vejledning, så du er sikker på at få det rigtige med hjem. Vi vil gerne hjælpe dig på vej, så du kan på denne side finde en masse information om vores mange mærker og typer af kameraer. 

167 varer

Faldende orden
Side
pr. side

Hvilket kamera skal jeg vælge? 

Det perfekte kamera til dig afhænger af, hvad du ønsker at fotografere eller filme, hvad kamareat skal kunne og hvor meget du har lyst til at bruge det. Der findes mange forskellige typer af kameraer, som alle har fordele og ulemper, som afhænger af hvad du skal bruge det til. Vi har prøvet at lave en oversigt, som skal hjælpe dig på vej. Du kan enten læse vores guide til køb af kamera eller finde meget mere information herunder: 

 

Kompaktkamera

 

Hvis størrelse og vægt er vigtige parametre for dig, kan et kompaktkamera være den rette løsning. For alle kompaktkameraer gælder det, at objektivet er indbygget i kameraet og ikke kan udskiftes. Kompaktkameraer er enkle og lette at bruge og stiller ikke store krav til manuel kontrol ud over zoomindstilling. De mere avancerede modeller giver dog mulighed for mere manuel styring af kameraindstillinger, så du kan tage endnu bedre billeder.

 

Udvalget af kompaktkameraer er faldet i takt med den stigende kvalitet af smartphones, og de billigere modeller på markedet leverer ikke meget bedre billedkvalitet end din telefon. De tilbyder dog mere alsidighed i form af optisk zoom, i modsætning til telefoner, som er begrænset af digital zoom.

 

Superzoom kamera

 

Et Superzoom kamera er et type kamera, der er kendt for sin imponerende zoomkapacitet. Det er et perfekt rejsekamera, for dig som ønsker et alsidigt kamera med et fantastisk zoom. Nogle superzoom kameraer har den fantastisk funktion at de kan opnå 125x optisk zoom, mens andre kameraer udmærker sig ved at have en større sensor og optik af høj kvalitet, hvilket resulterer i overlegen billedkvalitet, men med en begrænset zoomkapacitet.

 

Systemkamera 

 

Et systemkamera er en type kamera, der kombinerer mange af de avancerede funktioner og høj billedkvalitet, som findes i spejlreflekskameraer (DSLR), med en mere kompakt og ofte lettere konstruktion. Det særlige ved systemkameraer er, at de ikke har et spejlreflekssystem, som det ses i traditionelle DSLR-kameraer. Dette gør dem mindre og lettere, hvilket gør dem til et populært valg for fotografer, der ønsker kvaliteten og fleksibiliteten fra et DSLR uden den ekstra størrelse og vægt.

 

Spejlreflekskamera

 

Et spejlreflekskamera, ofte forkortet DSLR (Digital Single-Lens Reflex), er en type kamera, der bruger et spejlsystem til at dirigere lys fra objektivet til søgeren. Når en fotograf tager et billede, vipper spejlet op, og lyset passerer i stedet til billedsensoren, hvilket resulterer i et fotografi. Denne mekanisme tillader fotografer at se præcis det, objektivet ser, gennem søgeren, hvilket giver en meget nøjagtig billedkomposition.

 

DSLR-kameraer er kendt for deres høje billedkvalitet, robuste byggekvalitet og bred vifte af indstillingsmuligheder, hvilket gør dem velegnede til næsten enhver type fotografering.

 

Instant kamera 

 

Et instant kamera, også kendt som et polaroidkamera efter det populære mærke Polaroid, er en type kamera, der producerer et fysisk fotografi øjeblikkeligt efter, at billedet er taget. Når du tager et billede med et instant kamera, bliver fotografiet automatisk printet direkte fra kameraet, hvilket giver en umiddelbar papirudskrift.

 

Instant kameraer er populære for deres enkelhed og evnen til øjeblikkeligt at levere fysiske billeder, som man kan holde i hånden, dele med venner eller bruge som en del af en kreativ proces eller dekoration. De er ofte brugt til fester, bryllupper, rejser og andre sociale begivenheder, hvor øjeblikkelige minder værdsættes.

 

Engangskamera

 

Et engangskamera er et simpelt kamera med begrænset antal eksponeringer, som er beregnet til engangsbrug. Når alle billeder er taget, afleveres hele kameraet typisk til en fotoforretning for fremkaldelse af filmen. Engangskameraer er ofte udstyret med en filmrulle, som kan indeholde 24 eller 36 billeder, og de kommer forudindstillet med en fast brændvidde, en fast blænde og en fast lukkertid, hvilket gør dem meget brugervenlige.

Disse kameraer er populære til brug ved særlige begivenheder som bryllupper, fester og festivaler, hvor gæsterne kan tage spontane billeder uden bekymring for at beskadige et dyrt kamera. De er også en favorit blandt rejsende, der ønsker et let og enkelt kamera, de ikke behøver at være forsigtige med.

 

Vi forhandler kameraer for nogle af de størtste producenter

 

Hos Imagefoto er vi stolte af at forhandle kameraer, for nogle af det største producenter i verden. Vi har flere fornuftige aftaler, som giver os den fordel, at vi tit kan præsentere og forhandle de nyeste produkter og dermed indvie jer, når der kommer store nyheder. Vi forhandler leica kamera, som laver både instant-, superzoom-, system- og kompaktkamera. 

 

Derudover har vi også mærker som Pentax, Panasonic og Nikon, som alle laver fantastiske kameraer. Hvis du er interesseret i at købe demo- eller brugte kameraer, er det muligt at finde nolge i vores webshop. Der har selvfølgelig været et prisnedslag, da produkterne ikke er helt nye. Det er også muligt at se tilbud på kamera, hvor vi til tider har nogle fantastiske tilbud til vores besøgende.

Viser butikker tættest på