Kompaktkamera

Kompaktkamera

Et kompaktkamera er et lille og kompakt kamera, som gør det nemt at tage flotte billeder i høj kvalitet. Trods størrelsen har de fleste kompaktkameraer et væld af automatiske sceneindstillinger såsom portræt, landskab, aftenbilleder og til fotografering af motiver i bevægelse. Kompaktkameraer i den lidt dyrere ende af skalaen er i dag udstyret med en stor 1” sensor, hvilket betyder bedre billeder ved fotografering i svagt lys, generelt mindre støj i billedet, større dynamisk omfang og mere dybde i billedet.

Disse kompaktkameraer vil oftest have mulighed for manuel indstilling af blænde, lukkertid og iso, som er de tre mest basale indstillinger. Derudover kan eksempelvis fokusering, hvidbalance og opløsning indstilles, og vil man have mulighed for mere avanceret efterbehandling af ens billeder, kan Raw-formatet vælges. Videooptagelse er i dag at finde i stort set alle kompaktkameraer, og der kan alt efter model, optages i Full-HD eller 4K opløsning. Rent praktisk lagrer et kompaktkamera de optagede billeder på et hukommelseskort, og de kan herfra overføres fra kameraet med kabel eller direkte fra hukommelseskortet.

25 varer

Faldende orden
pr. side

Hos Image Foto finder du et stort udvalg af kameraer i alle afskygninger. For at hjælpe dig på vej, har vi samlet lidt informationer til at guide dig tættere på dit nye kamera. Hvis du er på udkig efter et nyt kamera, er der mange parametre at tage stilling til. For det første vil dit budget hurtigt hjælpe med at sortere ud i udvalget af kameraer. Skulle du være så heldig ikke at være tynget af et budget, er der heldigvis andre måder at komme tættere på det rette kompaktkamera. Hvis kameraet skal bruges til en specifik type fotografering er det naturligvis essentielt at kameraet passer til situationen. Her kommer en oversigt over de forskellige kamera-typer der kan vælges imellem.

 

Kompaktkameraer

Hvis størrelse og vægt er et vigtigt parameter for dig, kan et kompaktkamera være den rette løsning. For alle kompaktkameraer gælder det faktum at objektivet er indbygget i kameraet og ikke kan udskiftes. Alle kompaktkameraer er enkle og lette at bruge, og stiller ikke store krav til manuel kontrol udover indstilling af zoom. De mere avancerede modeller giver dog mulighed for mere manuel styring af kameraindstillinger, så du kan tage endnu bedre billeder.

 

Udvalget af kompaktkameraer er faldet i takt med den stigende kvalitet i smartphones, og de billigere modeller på markedet leverer ikke meget bedre billedkvalitet end din telefon, men i stedet mere alsidighed i form af optisk zoom i modsætning til telefoner, som er begrænset af digital zoom.

 

I stedet har producenterne skabt modeller der differentierer sig fra smarphones, når det kommer til alsidighed og kvalitet. Her er de rejsevenlige stor-zoom kompaktkameraer yderst populære, da de med op til 30x zoom leverer en alsidighed mange har brug for. De kan optage alt fra vidvinklede indendørsbilleder til familiefesten til close-up billeder af dyr og fugle på savannen i Afrika. De er udstyret med en lille 1/2.3” sensor der begrænser billedkvaliteten særligt ved fotografering i svag belysning.

 

Er du den eventyrlystne type der har brug for et kompaktkamera der kan klare hårdt brug, og ikke er bange for vand, er et undervandskamera også værd at overveje. Disse kameraer kan klare et tur på stranden uden at du skal bekymre dig om sand i objektivet, og kan sågar tages med under vand. De er 100% vandtætte, og kan alt efter pris gå så dybt som 30 meter. De er bygget til brug i ekstrem kulde såvel som varme, og låner du kameraet til ungerne skal du heller ikke bekymre dig, da de er fald- og stødsikre, og topmodellerne overlever fald fra 2 meters højde. Det var lidt af fordelene, så her kommer ulemperne. Billedkvaliteten rammer aldrig prisvindende niveauer med den lille 1/2.3” sensor, og med objektivet gemt bag det vantætte ydre, er den optiske zoom begrænset til 3-5x optisk zoom. Et undervandskamera er med sit robuste ydre perfekt til dem der har brug for et kompaktkamera de kan bruge i alle miljøer, uden at skulle bekymre sig for at kameraet går i stykker.

 

Ønsker du bedst mulig billedkvalitet i en kompakt størrelse, findes der i dag kompaktkameraer som er udstyret med store 1” sensorer og lysstærke objektiver i høj kvalitet, hvilket sikrer en langt højere billedkvalitet. Den store sensor begrænser dog mængden af zoom til omkring de 15x, hvis den kompakte kamera-størrelse skal holdes.

 

Kan du leve med et kompaktkamera der størrelsesmæssigt bevæger sig udover begrebet ”lomme-venligt” findes her også forskellige muligheder. Disse typer af kompaktkameraer vinder på kvalitet, da de er udstyret med større Micro Four Third eller sågar APS-C sensorer, men er derimod begrænset til lav eller slet ingen zoom. Deres indbyggede objektiver er ofte langt mere lysstærke end hvad du normalt finder i kompaktkameraer, hvilket giver bedre muligheder for fotografering i svag belysning og bedre kontrol over dybdeskapheden. Den forøgede størrelse ift. normale kompaktkameraer giver bedre ergonomi og plads til flere knapper og drejehjul, hvilket mere øvede brugere vil sætte pris på. På visse af disse high-end kompaktkameraer finder du desuden muligheden for at påmontere en ekstern flash eller at påføre beskyttelsesfilter eller andre effektfiltre for mere kreativ fotografering.

 

Der er yderlig et par andre specifikationer der er værd at lægge mærke til ved valg af kompaktkamera.

 

Skærm

De fleste billige kompaktkameraer er udstyret med en fast skærm med en fornuftigt opløsning, som bruges når dit billede skal komponeres. Når vi bevæger os op i pris vil kvaliteten og funktionaliteten stige. Skærmen og opløsningen er højere og leverer en mere korrekt gengivelse at dine optagede billeder, og mange kompaktkameraer fra omkring 2000,- kr. er i dag udstyret med touch-funktion, så fokusering og optagelse kan klares ved et enkelt tryk på skærmen. I visse tilfælde kan skærmen også være flip-bar, hvilket kan være en nyttig egenskab til både fotos og videooptagelser.

 

Søger

Vi har alle prøvet at fotografere i kraftig sollys, hvor det i nogle tilfælde kan være umuligt at se billedet på skærmen. Derfor finder du ofte en elektronisk søger i de lidt dyrere kompaktkameraer. De elektroniske søgere i kompaktkameraer er ofte temmelig små og opløsningen ikke super høj, men de giver trods alt muligheden for at komponere et billede som ellers ville være problematisk. De store high-end modeller har derimod ofte gode og højopløselige søgere.

 

Video

Muligheden for video findes i dag i alle typer af kameraer. Billige kompaktkameraer optager ofte i HD eller Full-HD, hvor de mere avancerede modeller byder på 4K video med flere muligheder for manuel styring. Én ting at være opmærksom på når det gælder video er framerate hvor 24 til 30 fps(billeder pr. sekund) er normalt og 60 til 120 fps sørger for super smooth eller slow-motion optagelser.

 

WiFi og GPS

Du finder WiFi i stort set alle kompaktkameraer i dag, hvilket gør hurtig deling af billeder og videoer nemmere end nogensinde før. Alle kameraproducenterne har gratis apps til din smartenhed, der udover overførsel af billeder og videoer, giver mulighed for styre kameraet direkte fra telefonen, så du altid har en selvudløser ved hånden.

 

Er du på udkig efter et kompakt kamera til ferien eller til hverdagsbrug kan du altid finde det helt rigtige kompaktkamera fra de største og førende kameraproducenter, herunder Nikon, Ricoh, Panasonic og Leica her på siden.

 

Børnekamera

 

Børnekameraer kan være en sjov og nem måde for børn at udforske verden af fotografi og udtrykke deres kreativitet gennem billeder. Det er dog vigtigt at overveje barnets alder, og altid give passende vejledning og holde opsyn, når børn bruger kameraet.

 

Et børnekamera kan være tiltænkt en specifik aldersgruppe. De billige modeller er ofte tiltænkt små børn på omkring 3-5 år, hvor kameraet til dels er et stykke legetøj til at have det sjovt med. Disse legekameraer er ofte designet i sjove farver og med store knapper, så de er nemme at betjene.

 

Til de lidt ældre børn fra 5-10 år kan et børnekameraer i en lidt højere kvalitet være en god idé. Byggekvaliteten og billedkvaliteten er højere, og kameraerne kan ofte optage video og har flere indstillinger. Nogle børnekameraer er sågar designet til at kunne bruges under vand, så de kan tages med på ferien og bruges på stranden eller ved poolen.

 

En anden type kameraer der også må siges at kunne betegnes som børnekameraer, er de sjove og farverige Polaroid og Fuji Instax kameraer. Disse kameraer er ikke digitale, men kan i stedet printe billeder øjeblikkeligt. Alt efter mærke og model kan størrelsen på disse print variere. Se vores udvalg af Instax Mini kameraer, Polaroidkameraer og mini-printere HER

 

Typiske egenskaber ved kameraer til børn:

 

> Robust design: Børnekameraer er typisk bygget til at være mere holdbare og modstandsdygtige over for stød og slag, da børn kan være lidt mere udfordrende med deres udstyr.

 

> Enkel betjening: Disse kameraer har ofte færre funktioner og indstillinger for at gøre det lettere for børn at forstå og bruge dem uden for meget kompleksitet.

 

> Lav opløsning: Børnekameraer har normalt ikke så høj opløsning som avancerede kameraer, men det er tilstrækkeligt til at tage billeder i almindelig kvalitet.

 

> Sikkerhed: Børnekameraer er designet med sikkerhed for øje og har typisk ingen dele, der kan udgøre en kvælningsrisiko eller anden fare for børn.

 

> Underholdningselementer: Mange børnekameraer har også indbyggede filtre, rammer og effekter, der kan tilføje sjov og kreativitet til børnenes fotografiske oplevelse.

 

Hvis du er i tvivl om hvilken type kamera du har brug for, har vi lavet en guide med gode råd HER

Viser butikker tættest på