Superzoom Kamera

Superzoom Kamera

Et superzoom kamera er det perfekte rejsekamera for dig der ønsker et alsidigt kamera med et stort zoom-område. Superzoom kameraer er på størrelse med digitale spejlreflekskameraer, men alt efter type, kan de have forskellige styrker og svagheder. Hos nogle superzoom kameraer ligger styrken i deres store zoom-område, hvor der kan opnås op til 125x optisk zoom, hvorimod andre kameraer har en større sensor og højkvalitetsoptik, som leverer bedre billedkvalitet, men et mindre zoomområde. Rent praktisk lagrer et superzoom kamera de optagede billeder på et hukommelseskort, som skal tilkøbes, da de fås i mange forskellige størrelser og kvaliteter. Herfra kan billederne overføres fra kameraet med et kabel eller direkte fra hukommelseskortet.

5 varer

Faldende orden
pr. side

Høj forstørrelse med et superzoom kamera

Hvis din fritidsinteresse eller en særlig ferie stiller krav til et kamera med stor zoom, kan et superzoom kamera måske være vejen at gå. Et superzoom kamera har ofte en ekstrem mængde zoom, hvilke giver dig mulighed for at komme helt tæt på fjerne motiver som eksempelvis dyr, fugle, fly og objekter på stjernehimlen. Selvom superzoom kameraer størrelsesmæssigt er tættere på spejlreflekskameraer, er det mere korrekt at kategorisere dem som store kompaktkameraer, når vi snakker billedkvalitet. Superzoom kameraer har ligesom kompaktkameraer et indbygget objektiv, som ikke kan udskiftes, men adskiller sig med den ofte enorme mængde zoom, de er udstyret med. Alt efter type og prisklasse finder du superzoom kameraer med forstørrelser på helt op til 125x optisk zoom, hvilket tilsvarer en brændvidde på 3.000mm. Et spejlreflekskamera når aldrig op i nærheden af denne mængde zoom, og selv hvis du påmonterede et stort, tungt og professionelt objektiv til 100.000 kroner på dit DSLR kamera, ville du maks ramme en brændvidde på 1000-1200mm. Men hvad er ulempen så ved et superzoom kamera?

 

På udkig efter en anden type kamera?

 

Se vores kompaktkameraer HER

 

Se vores systemkameraer HER

 

Superzoom kameraer og billedkvalitet

De fleste superzoom kameraer er ligesom kompaktkameraer udstyret med en 1/2.3” sensor, og det er den lille sensor, der gør det muligt at kombinere den store mængde zoom med et relativt kompakt kamera. Den lille sensor har dog betydning for billedkvaliteten, og leverer ikke den samme skarphed, kontrast og detaljegengivelse som du finder i dslr- og spejlløse kameraer, og særligt ved fotografering i svagt lys og krævende situationer bliver dette tydeliggjort. For dem der ønsker et superzoom kamera med en billedkvalitet der løfter sig op over hvad et kompaktkamera leverer, findes der i dag alternativer. Visse kameraer er i dag designet med den større 1” sensor, der giver forbedret billekvalitet. Derudover er disse superzoom kameraer oftest udstyret med bedre og mere lysstærke objektiver og hurtigere autofokus-systemer. Men der er et kompromis: Disse superzoom kameraer leverer bedre billedkvalitet, men er begrænset til en maks zoom på ca. 20-30x.

 

Prisen på et superzoom kamera kan variere fra ca. 2000-10.000,-. Udover størrelsen på kameraets sensor og mængden af zoom er der et par andre specifikationer der skal tages stilling til.

 

Skærm

De fleste billige superzoom kameraer er udstyret med en fast skærm med en fornuftigt opløsning, som bruges når dit billede skal komponeres. Når vi bevæger os op i pris vil kvaliteten og funktionaliteten stige. Skærmen og opløsningen er højere og leverer en mere korrekt gengivelse at dine optagede billeder, og mange kameraer fra omkring 2000,- kr. er i dag udstyret med touch-funktion, så fokusering og optagelse hurtigt kan klares ved et enkelt tryk på skærmen. I visse tilfælde kan skærmen også være flip- og/eller roterbar, hvilket kan være en nyttig egenskab til både fotos og videooptagelser.

 

Søger

Vi har alle prøvet at fotografere i kraftig sollys, hvor det i nogle tilfælde kan være umuligt at se billedet på skærmen. Stort set alle super-zoom kameraer kommer med en elektronisk søger(EVF), som dog kan variere i størrelse og kvalitet alt efter prisklasse. I stærkt sollys giver den elektroniske søger mulighed for perfekt indramning af dit billede. Når du kigger gennem søgeren holdes kameraet helt tæt til kroppen og i en mere stabil position, hvilket minimerer kamerarystelser. Den store mængde forstørrelse i super-zoom kameraerne forstærker denne problematik.

 

Video

Muligheden for video findes i dag i alle typer af kameraer. Billige superzoom kameraer optager ofte i HD eller Full-HD, hvor de mere avancerede modeller byder på 4K video med flere muligheder for manuel styring. Én ting at være opmærksom på når det gælder video er framerate hvor 24 til 30 fps(billeder pr. sekund) er normalt og 60 til 120 fps sørger for super smooth eller slow-motion optagelser.

 

WiFi og GPS

Du finder WiFi i stort set alle super-zoom kameraer i dag, hvilket gør hurtig deling af billeder og videoer nemmere end nogensinde før. Alle kameraproducenterne har gratis apps til din smartenhed, der udover overførsel af billeder og videoer, giver mulighed for styre kameraet direkte fra telefonen, så du altid har en selvudløser ved hånden.

 

Hos Image Foto kan du altid finde det helt rigtige superzoom kamera fra de største og førende kameraproducenter, herunder Panasonic, Nikon og Leica.

 

Hvis du er i tvivl om hvilket kamera du skal vælge, har vi lavet en guide HER

Viser butikker tættest på