Leica Noctivid

Leica har brugt deres mere end 100 års erfaring med produktion af optik i verdensklasse, til at udvikle Leica Noctivid HD kikkerterne. Noctivid HD lever op til de høje krav fra ornitologer og naturinteresserede, når det kommer til den perfekte fuglekikkert. En ekstrem høj lystransmission, høj randskarphed og naturlig gengivelse af farver giver mulighed for korrekt identifikation af observerede fugle. Ergonomien er også i top, så der kan observeres over lange perioder, og den høje byggekvalitet gør brug i selv de hårdeste miljøer muligt.

2 varer

Faldende orden
pr. side

Leica Noctivid HD kikkerterne leverer den fremragende optiske ydelse, som Leica HD-Plus-kikkerterne er kendt for, blot endnu bedre. Den forbedrede optiske konstruktion og optimerede nano-coatninger sikrer et billede der er endnu skarpere og rigere i kontrast og med mere naturtro farver end tidligere kikkert-modeller. Ud over Schott HT ™ -glas til prismerne er de antireflekterende coatninger optimeret, og påført alle linser og prismer i Leica Noctivid HD serien. Takket være alle disse forbedringer overføres hele det synlige lysspektrum gennem kikkerten næsten uden tab, og farvegengivelsen i Noctivid-kikkerterne er derfor ekstraordinært tæt på at levere absolut farveneutralitet.

 

Den forbedrede optiske konstruktion sikrer også en klar forbedring af skarpheden i yderkanten af kikkerternes synsfelt (forbedret randskarphed), og Noctivid HD-seriens avancerede konstruktion minimerer også effektivt strølys der kan sænke opløsning og kontrast i billedet. Med en øjenafstand på 19 mm og øjestykker i høj kvalitet er Noctivid HD ekstrem let og behagelig at bruge, og du observere dyr, fugle og hvad naturen ellers har at byde på i timevis uden at blive træt. Kikkerterne har en lav nærgrænse på 1,9 meter og det hurtige og præcise fokushjul sikrer at du aldrig mister dit motiv af syne.

 

Leica Noctivid HD er påført en udvendig gummiarmering, der garanterer en behagelig fornemmelse, et perfekt greb og sikker håndtering samt maksimal modstandsdygtighed over for stød. En meget holdbar patenteret speciel lak giver yderligere beskyttelse af metaloverfladerne i magnesiumhuset. Kikkerternes vægt er perfekt afbalanceret, så de ligger i direkte forlængelse af håndleddet, hvilket tillader lange og afslappede observationer.

 

Leica Noctivid HD fås i to udgaver: 8x42 og 10x42. Kikkerterne er omfattet af 10 års garanti, og der medfølger taske og dæksler ved køb.

Viser butikker tættest på