Marinekikkerter

Marinekikkerter

Hvis du mangler en kikkert til sejlturen eller vandsportsaktiviteter, har vi et stort udvalg af marinekikkerter, som er udviklet specifikt til brug på og ved vandet. En marinekikkert er vandtæt, udført i robuste materialer og har god farvegengivelse og skarphed, uanset om du er tæt på eller langt væk fra dit motiv.

 

Marinekikkerter findes både i lommekikkertformat i 7x30 eller i en lysstærk 7x50 udgave, som også kan anvendes efter solnedgang. Afstandsindstilling i en marinekikkert er overflødig, da kikkerten er skarp fra nær til uendelig, når først den er indstillet til brugeren. Hos Image Foto kan du altid finde den helt rigtige marinekikkert fra de største og førende kikkertproducenter, herunder Focus, Nikon, Pentax og Steiner.

14 varer

Faldende orden
pr. side

En god kikkert til sejllads:

Den mest anvendte kikkert til sejlads er 7x50, men ved du på forhånd, du også vil bruge kikkerten andre steder end under sejlads, kan du overveje en 7x30 i stedet, da disse er mindre og derfor lettere at have med på f.eks. vandreture. De 7 gange forstørrelse er en tilpas forstørrelsesgrad under søgang, da den er lettere at holde i ro, på en gyngende båd. Den store udgangspupil, som opnås med en 7x50 er dog en klar fordel over 7x30 og 7x50 giver mindre betydning for placering af øjet i forhold til okularet (kikkerten).

 

En af de vigtigste ting at huske, når du vælger din nye marinekikkert, er at sikre sig den er ægte vandtæt, samt nitrogen- eller argon gas fyldt, så den ikke dugger til ved skiftende vejrforhold, som ofte finder sted på det åbne hav. Marinekikkerter er specielt fremstillet til brug i våde miljøer, og der er taget hensyn til dette i deres design. Kikkerter til brug på havet er fremstillet, så de ligger godt og fast i hånden, så du ikke risikerer at tabe kikkerten ved en fejl, derudover er de også ofte belagt med en overflade der gør de ikke skrider rundt, hvis du lægger den fra dig på båden.

 

En anden ting man ønsker på havet, er at kikkerten indtager så meget lys som muligt, og derfor ser du ofte marinekikkerter med store frontlinser på 50mm. Disse er med til at sikre dig et godt og kontrastfyldt billede, selv i skumringen eller under dårligt vejr.

 

Noget andet du ofte ser i kikkerter til både, er indbygget kompas. Dette er med til at lette din navigation på havet, og giver nyttige informationer direkte i okularet på marinekikkerten. Der findes ydermere bådkikkerter med indbygget oplyst kompas, så du også kan anvende kompasset under dårlige lysforhold. Det indbyggede kompas giver ofte også mulighed for at kunne beregne afstand til objekter, og derved sikre din navigation på havet.

 

Tal på kikkerten:

Der vil ofte være to tal på en almindelig håndkikkert, f.eks. 8x42. Her fortæller det første tal hvor stor forstørrelse der er i kikkerten, så ved en 8x42, vil der være 8 gange forstørrelse. De 8 gange forstørrelse betyder at hvis objektet er 80 meter væk, vil det med denne kikkert se ud til at være 10 meter væk. Det andet tal på kikkerten fortæller dig, hvilken størrelse objektiv åbningen er på kikkerten. En kikkert på 8x42 vil derfor have en objektiv åbning på 42 mm. Jo større åbningen er i kikkerten, har som grundregel betydning for hvor meget lys der kommer ind i kikkerten. Det vil sige at en kikkert med stor objektiv diameter, på f.eks. 56 mm. generelt vil tage mere lys ind, og derved give dig et klarere billede under dårligere lysforhold, end en kikkert med en lille objektiv åbning, på f.eks. 32 mm. der ikke kan lukke lige så meget lys ind og derfor ikke vil være en lige så god kikkert under dårlige lysforhold. Der er dog også andre faktorer, som din alder i forhold til udgangspupil, glas, konstruktion og coatning, der spiller ind her, hvilket gør det lidt sværere at gå udelukkende efter objektiv åbningen, hvis du skal finde en lysstærk kikkert. Tallene på kikkerter kan dog være et godt udgangspunkt, når du skal vælge en ny kikkert, hvilket giver dig en ide om hvad du skal vælge.

 

Indstilling af kikkerten:

Langt de fleste kikkerter kommer med øjestykker der kan justeres, alt efter om du anvender kikkerten med briller eller uden. Har du forskelligt syn på dine øjne, kan du med dioptri indstillingen justere for dette. Dioptri indstillingen gør det muligt at indstille en eventuel forskel på enten plus eller minus mellem brugerens øjne. Oftest sidder dioptriindstillingen på fokuseringshjulet mellem objektiverne eller på højre okular under øjestykket. På marinekikkerter findes ofte dioptri indstilling ved begge okularer.

 

Udgangspupil:

Forholdet mellem kikkertens forstørrelse og objektiv diameter, giver dig udgangspupilen, der kort sagt fortæller hvor meget lys der kommer gennem kikkerten. Du udregner udgangspupilen ved at tage objektiv diameteren og dividere med forstørrelsen på kikkerten. Har du f.eks. en 7x50 kikkert hedder regnestykket 50/7, dette giver en udgangspupil på 7,14. Jo større udgangspupilen er, jo mere lys vil der komme ind til dine øjne, igen kommer der også andre faktorer i spil, såsom glas, konstruktion og coating, der betyder meget for lystransmissionen i kikkerten. Når du vælger din kikkert, skal du altid forholde dig til, hvad den skal bruges til og specielt hvad tid på dagen du har tænkt dig at bruge kikkerten. Dette skyldes dine øjne, bruger du kun kikkerten i dagslys, vil du ikke få meget ud af en stor udgangspupil på 7 i kikkerten, da dine egne pupiller ikke er større end 2-4 mm. i dagslys. Bruger du derimod kikkerten i skumringstiden eller om natten vil det have en kæmpe betydning, da dine pupiller vil være 5-9 mm. under disse lysforhold og der derfor vil være meget at hente ved at vælge en kikkert med større udgangspupil. Alderen spiller også ind her, da du med alderen vil miste evnen til at udvide dine pupiller lige så meget, og derfor ikke vil få det samme ud af en stor udgangspupil i kikkerten.

 

Synsfelt:

Synsfeltet i kikkerter vises i grader (°) eller i meters synsfelt på 1000 m. Et synsfelt på 7° svarer ca. til et 124 m. bredt synsfelt ved 1000 m. Generelt set vil en mindre forstørrelse i kikkerten betyde et bredere synsfelt, der findes dog kikkerter med ekstra bredt synsfelt, som giver et bedre overblik og gør det lettere at orientere sig. Det kunne f.eks. være på en safari, hvor du med det bredere synsfelt kan være heldig, at det lige er det der gør du får øje på leoparden.

 

Nærgrænse:

Nærgrænserne på kikkerter kan være meget forskellige, du kan finde kikkerter hvor nærgrænsen ligger på alt fra 0,2 m. til 20 m. Her er det vigtigt at have en tanke på hvad kikkerten skal bruges til, da det ikke giver mening at have en kikkert med en nærgrænse på flere meter, hvis det er insekter i haven, du gerne vil kigge på.

 

Optisk kvalitet:

Den optiske kvalitet i kikkerter afhænger af hvor fint glasset i kikkerten er slebet, samt hvilken coating de er behandlet med. Her er der meget stor forskel fra model til model. Nogle af de billigere kikkerter vil virke nærmest grumsede sammenlignet med dyrere alternativer. Det kan være svært at se forskellen på to kikkerter hvis du læser deres specifikationer. De fleste kan, på papiret, næsten det samme. Det er dog langt fra det samme resultat du vil få ud af de to kikkerter, da den optiske kvalitet kan være meget forskellig. Tager du kikkerter indenfor den samme prisklasse, vil de ofte ligge meget ens i den optiske kvalitet, men sammenligner du en billigere kikkert med en dyrere kikkert, vil du kunne se en stor forskel i den optiske kvalitet.

 

ED glas (eller HD glas), der findes i nogle lidt dyrere kikkerter, reducerer optiske fejl som kromatisk aberration, en optisk brydningsfejl (spredning af lys) som opstår, når lys af forskellig bølgelængde (forskellige farver) ikke rammer samme fokuspunkt igennem en linse, i praksis ses dette tydeligt hvis man ser på en gren mod en lys himmel hvor f.eks. en blålig kontur ses udenfor grenen og forringer skarphed og kontrast. ED glas er dyrere end det glas der normalt anvendes i billigere kikkerter.

 

Går du op i de dyre kikkerter kan du finde kikkerter der bruger fluorit i stedet for glas. i naturen er fluorit en mystisk sten der udsender lys som en ildflue, hvis den bliver opvarmet eller udsat for ultraviolet stråling. Den indeholder sjældne naturlige elementer, der giver stenen en grønlig eller lilla farve. Den fluorit der bruges i kikkerter, er kunstigt fremstillet og indeholder derfor ingen urenheder eller naturlige elementer, der farver eller lyser op ved varme og ultraviolet stråling. Dette resulterer i et meget rent og ens linse materiale, der langt overgår hvad der er muligt med glas. Fluorit former sig som et oktaeder (form med 8 sider), og er et meget skrøbeligt materiale før det er behandlet, hvilket gør det meget svært at arbejde med, da det let knækker og ridses. Men hvorfor bruge et materiale der er så svært at håndtere? Et af de største problemer med kikkerter og teleskoper er kromatisk aberration. Normalt ville man kombinere to eller flere typer glas, for at reducere kromatisk aberration, det vil dog aldrig være muligt at fjerne det fuldstændigt ved brug af glas. Det er her fluorit kommer ind i billedet, det har en ekstremt lav spredning af lys, hvilket næsten eliminerer kromatisk aberration og giver et helt klart og meget kontrastfyldt billede.

 

Porro vs. Tagprisme:

Der er fordele og ulemper ved begge typer af prismer. Vælger du en kikkert med porroprisme, får du ofte en lysstærk kikkert, til en billigere pris, da det er lettere at fremstille porroprisme kikkerter end tagprisme kikkerter. Porro prisme kikkerter fylder dog mere og er sværere at lave vandtætte end tag prisme kikkerter. Vælger du derimod en tagprismekikkert, får du en langt mere kompakt kikkert og det er også derfor de fleste kikkerter er fremstillet med dette prisme. Tagprisme kikkerter er bygget efter avanceret teknologi og kræver en bedre coating af glassene for ikke at miste lys, hvilket gør tagprisme kikkerter dyrere at fremstille end porroprisme kikkerter.

 

Vandtætte kikkerter:

Ønsker du at bruge din kikkert under fugtige forhold, hvilket kunne være ved en gåtur i skoven eller ved vand, er det altid en god ide at gå efter en vandtæt kikkert. Langt de fleste kikkerter, med undtagelse af de billigste, er i dag nitrogen- eller argon gas fyldte og vandtætte, begge gastyper sikrer at kikkerten er tømt for ilt, der indeholder vand, og derved undgår at der skabes dug i kikkerten ved temperatursvingninger.

 

De største og bedste producenter af kikkerter:

Efter vores mening laver Zeiss, Swarovski og Leica de bedste kikkerter i verden. Disse er ekstremt populære blandt fuglekiggere, jægere og andre naturentusiaster - og ikke uden grund. Der ligger nemlig mange timer bag det innovationsarbejde, der gør, at billedet i disse kikkerter står så skarpt og bliver gengivet med så få linsefejl som muligt. Du kan altid vælge blandt de bedste mærker, vi har Danmarks største udvalg i fuglekikkerter og jagtkikkerter fra Zeiss, Swarovski, Leica, Steiner, Kowa, Nikon, Vortex, Kahles, Pentax, Focus mfl. Søger du en special kikkert, kan vi ofte også bestille denne til butikken.

Viser butikker tættest på