Celestron Stjernekikkerter

Celestron Stjernekikkerter - Refractor

Den verdenskendte italienske opfinder Galileo Galilei var den første til at studere stjernehimlen med et teleskop, og refractor teleskopet er nok det de fleste forbinder med en klassisk Celestron stjernekikkert. Det optiske design i et refraktor teleskop består af mellem 2 til 4 optiske glaselementer, der er slebet og behandlet til at viderføre lyset korrekt til et fokuspunkt, hvor okularet frembringer et billede af det objekt teleskopet er peget mod. Celestron stjernekikkerter af refractor typen er perfekte til nybegynderen, da de med deres enkle og pålidelige design er lette at bruge, og stort set ikke kræver vedligeholdelse med deres lukkede optiske design. De senere år har den teknologiske udvikling indenfor optisk design betydet at refractor teleskopets generelle kvalitet er steget, og med brug af nye letvægtsmaterialer i konstruktionen er refractor teleskopet også blevet lettere at transportere med ud.

 

Celestron stjernekikkerter af refractor typen er velegnede til observation af månen, planeter og dobbeltstjerner, da de leverer flotte kontrastrige billeder med høj detaljegengivelse. Den højere kontrast skyldes, at der modsat reflector stjernekikkerter ikke er noget sekundært spejl der blokerer en del af det indkommende lys.

 

Kvaliteten af dit billede er i høj grad påvirket af den optiske konstruktion, typen af glaselementer og kvaliteten af disse. Når vi taler Celestron stjernekikkerter af refractor typen er de to basale konstruktioner kendt som akromatiske og apokromatiske.

 

Det synlige lys består af forskellige farver med forskellige bølgelængder, og når disse passerer gennem en linse, fokuseres hver farve på forskellige punkter. Denne optiske defekt kaldet kromatisk aberration kan ses som en kant af farve omkring lyse genstande. Her kan den akromatiske konstruktion hjælpe til kraftigt at minimere denne defekt, men sørger ydermere for højere lystransmission, skarphed og kontrast.

 

Celestron Stjernekikkerter - Reflector

Celestron stjernekikkerter af reflector typen er et populært valg for astronomi-interesserede der ønsker en stor lysåbning til en overkommelig pris, da disse typer af Celestron stjernekikkerter er billigere at producere end refractor teleskoper med tilsvarende størrelse lysåbning. En Celestron reflektor stjernekikkert bruger et enkelt eller en kombination af buede spejle til at reflektere det indkommende lys videre til okularet. Reflektorer er med deres store lysindsamlingsevne velegnede til observationer af fjerne deep-sky objekter som stjernetåger og galakser, og er ofte mere kompakte i størrelse. En optisk fordel ved Celestron stjernekikkerter af reflector typen, er at du ikke skal bekymre dig om kromatisk aberration, da alle lys-bølgelængder reflekteres på samme måde via spejlkonstruktionen. Dog er der også ulemper ved denne type konstruktion, og reflector teleskoper kan alt efter prisklasse være påvirket af coma, som er en optisk afvigelse, hvor stjerner i yderkanten af billedet bliver sløret og får et komet-lignende udseende. Reflector teleskoper med et f-tal på under F/5 er oftest mere påvirket af coma, og der tilføjes derfor ofte et ekstra optisk element, kaldet en coma-corrector for at minimere koma effekten.

 

Celestron Stjernekikkerter med WiFi og computerstyring

Celestron stjernekikkerter i Astro-Fi serien kommer med indbygget wi-fi, og betyder at du kan indstille og styre Celestron stjernekikkerten via din smartphone og tablet i kombination med Celestron’s SkyPortal app som er kompatibel med iOS and Android.

 

Med Celestrons SkyPortal-app finder du masser af informationer om universet og den er en uundværlig følgesvend, der sørger for, at du får det bedste ud af dine observationer. Med SkyPortal kan du udforske solsystemet, 120.000 stjerner, over 200 stjerneklynger, stjernetåger, galakser og snesevis af asteroider, kometer og satellitter. SkyPortal inkluderer alt hvad du har brug for, for at opleve nattehimlen på en spændende ny måde.

 

Det er også muligt at tilkøbe Wifi modullet separat, og dette kan tilkobles de computerstyrede Celestron stjernekikkerter, så du får glæde af trådløs betjening og al information fra SkyPortal. For at kunne styre Celestron stjernekikkerten via app og smartphone, kræves det dog at den ved, præcist hvor der observeres fra, og den skal derfor alignes før brug. Alt efter hvilken Celestron stjernekikkert der er tale om, findes der her flere programmer hvor der indstilles ud fra en eller flere klare stjerner.

 

Med Celestrons patenterede StarSense-teknologi har teleskopjustering aldrig været lettere, og du skal bare påmontere StarSense AutoAlign-enheden på, tryk på knappen Align på håndbetjeningen eller smart enheden, og StarSense begynder at fotografere og sammenligne billeder af nattehimlen med dens interne database.

 

I løbet af cirka tre minutter har StarSense samlet nok information til at triangulere Celestron stjernekikkertens position og justere sig selv, og du kan nu via app´en eller håndkontrollen finde frem til alle de bedste stjerner, planeter, galakser og mere, der i øjeblikket er synlige på nattehimlen.

 

Lysåbning

Den klart vigtigste specifikation når vi taler Celestron stjernekikkerter er uden tvivl størrelsen på lysåbningen. Et teleskops lysåbning angives i enten millimeter eller inches, og er diameteren på teleskopets objektiv/linse(refractor) eller primære spejl(reflector).  En større lysåbning giver et lysere billede med mere skarphed og højere detaljegengivelse, og er essentielt ved observation af lyssvage objekter der kræver høj forstørrelse. For at bibeholde en fornuftig billedkvalitet ved høj forstørrelse er en stor lysåbning det vigtigste parameter.

 

En Celestron stjernekikkerts lysopsamlingsevne er direkte proportionel med størrelsen på lysåbningen som igen påvirker lysåbningens kvadrat. Det betyder at en Celestron stjernekikkert med en lysåbning på 200mm opsamler ca. 4 gange så meget lys som en stjernekikkert med en 100mm lysåbning.

 

Normale consumer-stjernekikkerter har lysåbninger fra 2” til 12”. Rådet vil normalt altid være at købe en Celestron stjernekikkert med så stor lysåbning som muligt inden for dit budget, men har egenskaber som størrelse, vægt og brugervenlighed betydning, skal disse også tages med i overvejelserne.

 

Fokal-Ratio

En specifikation der også er værd at holde øje med, når du skal finde den rigtige Celestron stjernekikkert er fokal-ratio tallet(F/-tallet). F/-tallet er forholdet mellem Celestron stjernekikkertens brændvidde og objektivdiameter. For at udregne et teleskops f/-tal divideres brændvidden med objektivdiameteren:

 

Teleskopets brændvidde / Teleskopets objektivdiameter = F/-tal

 

Eksempel:

 

Celestron Nexstar 8 SE har en brændvidde på 2032mm og en objektivdiameter på 203,2mm, hvilket giver et ret simpelt regnestykke:

 

2032 / 203,2 = F/10

 

Celestron stjernekikkerter med et højt F/-tal leverer højere forstørrelse og et smallere synsfelt med et givent okular. Ved observation af Månen, planeter og dobbeltstjerner er stjernekikkerter med et f/-tal på f/10 eller derover ideelle. Hælder din astronomiske interesse mere mod observationer af galakser, mælkevejen og stjerneklynger er teleskoper med et f/-tal på f/7 eller mindre ofte at foretrække, da du med mindre forstørrelse får et bredere synsfelt, så der er plads til hele dit objekt i billedfeltet.

 

Stjernekikkerters F/-tal påvirker også lysstyrken af større udvidede objekter som stjernetåger og galakser. Eksempelvis vil et teleskop med f/5 vise et billede der er fire gange så lysstærk som et teleskop med f/10, men billedet på Celestron stjernekikkerten med fokal-forholdet f/5 vil kun være halvt så stort. Lysstyrken påvirker som sagt kun udvidede objekter og ikke punktformede lyskilder som stjerner, hvis lysstyrke kun påvirkes af stjernekikkertens lysåbning.

 

Okularer:

Når vi taler Celestron stjernekikkerter er okularet det første tilbehør, du skal lære at bruge med dit teleskop. Okularer kommer med forskellige brændvidder der angives i mm, og giver dig mulighed for at se objekter gennem dit teleskop ved en række forskellige forstørrelser blot ved at udskifte okularet.

 

Jo højere mm dit okular har jo lavere er forstørrelsesgraden i din Celestron stjernekikkert. Et godt råd til nybegynderen er altid at starte med okularet med den laveste forstørrelse, da det er lettere at fokusere og har et bredere synsfelt, hvilket gør det lettere at rykke Celestron stjernekikkerten til det ønskede objekt. Observationer med okularer med lavere forstørrelsesgrad giver et lysere, skarpere og mere kontrastfuldt billede af de objekter, du observerer, og når forstørrelsesgraden hæves formindskes denne skarphed og detaljegengivelse, og af den grund bruges okularer med høj forstørrelse hovedsageligt til observation af Månen, planeter og eksempelvis dobbeltstjerner.

 

Okularets funktion er at forstørre det billede, der skabes af din  Celestron stjernekikkert, og okularets forstørrelsesgrad påvirkes af dit teleskops brændvidde. Et okulars forstørrelse kan udregnes således:

 

Stjernekikkertens brændvidde/okularets brændvidde = forstørrelse i x faktor

 

Dette forhold betyder, at jo lavere en brændvidde et okular har, jo højere forstørrelse leverer det.

 

Lad os som eksempel sige, at du har købt en Celestron stjernekikkert med en brændvidde på 1500mm. Monterer du et 15mm okular på denne, giver det en forstørrelse på 100x(1500mm/15mm). Monterer du i stedet et 30mm okular er forstørrelsen 50x(1500mm/30mm).

 

Havde du købt en Celestron stjernekikkert med en brændvidde på 1000mm ville regnestykket have set således ud:

 

15mm okular: 1000mm/15mm = 66,66x

 

30mm okular: 1000mm/30mm=33,33x

 

Okularer findes i et væld af forskellige brændvidder fra så ca. 50mm ned til omkring 2mm og som alt andet fås de i forskellige prisklasser alt efter optisk kvalitet og byggekvalitet.

 

Til Celestron stjernekikkerter medfølger der oftest et eller to okularer ved køb, for at hjælpe dig med at komme i gang med at observere med det samme. Da okularet har stor betydning for ikke kun forstørrelse, men også kvalitet, synsfelt og observeringskomfort, er det ofte værd at investere i bedre okularer, hvis interessen holder ved. De fleste prisvenlige okularer kan tilkøbes i både løs vægt eller i sæt med flere okularer og filtre, hvor de dyrere okularer i højere kvalitet, oftest skal købes løst.

 

Er du typen der foretrækker kvalitet frem for kvantitet, er et godt råd, at du køber to eller tre okularer af høj kvalitet og tilføjer en Barlow-linse, for at opnå flere forstørrelsesniveauer. Her giver det mening at vælge følgende:

 

> Et okular med lav forstørrelse og bredt synsfelt til observering af større konstellationer. Er også velegnet til lokalisering, for herefter at skifte til et okular med højere forstørrelse.

 

> Et okular med medium forstørrelse til observering af stjernetåger, galakser og stjerneklynger. Den højere forstørrelse vil her medføre en mørkere baggrund, hvilket vil forhøje kontrast i billedet.

 

> Et okular med høj forstørrelse til observering af planeter, dobbeltstjerner og close-up af Månen.

 

Derudover er en enkel måde at øge forstørrelsen at bruge en Barlow-linse i kombination med dit okular. En 2x Barlow vil fordoble forstørrelsen af det monterede okular og en 3x Barlow tredobler det. Da okularer med højere brændvidder generelt har større øjenlindring, vil brug af en Barlow-extender til forøgelse af forstørrelsen muliggøre mere komfortabel observering med høj forstørrelsesgrad.

 

Tilsyneladende og reelt synsfelt

Det tilsyneladende synsfelt (AFOV = apparent field of view) er den tilsyneladende vinkelbredde på stjernehimlen, der præsenteres for dit øje, når du kigger i okularet. Det tilsyneladende synsfelt ligger som regel et sted mellem 40° til 100° og bestemmes af okularet alt efter hvilken type og kvalitet det har. Et bredere AFOV viser dig mere af stjernehimlen ved en bestemt forstørrelse, hvilket særligt er at foretrække ved observationer af stjernetåger og store galakser, så hele motivet kan ses. Har du en manuelt styret Celestron stjernekikkert uden motor, vil et bredt AFOV også være en fordel, da dit motiv, vil være længere tid i dit billedfelt uden at du skal rykke stjernekikkerten.

 

Det reelle synsfelt (TFOV = True field of view) er den mængde himmel, du reelt kan se med dit påmonterede okular. Det reelle synsfelt udregnes således:

 

Tilsyneladende synsfelt (AFOV) / Forstørrelse = Reelt synsfelt (TFOV)

 

Som beskrevet tidligere udregnes dit okulars forstørrelse ved at dividere din Celestron stjernekikkerts brændvidde, med dit okulars brændvidde. Som eksempel kan vi tage følgende: Du har et teleskop med en brændvidde på 1000mm og et 10mm okular. Dette giver en forstørrelse på 100x. Okularets AFOV er 60°. Udregning af det reelle synsfelt ser således ud:

 

60(AFOV)/100(forstørrelse) = 0,6

 

Gevindstørrelser på okularer

Okularer til Celestron stjernekikkerter findes med forskellige gevind-størrelser. De fleste okularer er udstyret med et 1,25" gevind, da denne størrelse passer til langt de fleste Celestron stjernekikkerter. En anden udbredt gevindstørrelse er 2”. Disse okularer er fysisk større og ofte med længere brændvidder, og kan kun bruges i teleskoper/star-diagonaler, der accepterer denne gevindstørrelse.

 

Alle okularer er udstyret med et feltstop, som er en metalring inde i okularet, der begrænser synsfeltet, og er med til at producerer en skarp og veldefineret kant i dit billedfelt. En større feltstop-ring gør det muligt for en bredere kegle af lys at komme ind i okularet, hvilket giver et bredere tilsyneladende synsfelt. Et okulars feltstop angives i millimeter, og da feltstop-ringen jo naturligt ikke kan være større end selve okularet, er den maksimale feltstop i et 1,25” okular 27mm og 46mm i et 2” okular. Og det er altså her du finder den største forskel på 1,25” og 2” gevind. De fysisk større 2” okularer, kan indeholde en større feltstop-ring, hvilket giver muligheden for en konstruktion, der giver et bredere tilsyneladende synsfelt.

 

Sådan bruges et okular

> Indsæt dit okular i Celestron stjernekikkerten og spænd det fast. Er du nybegynder kan det være en fordel at starte med okularet med den laveste forstørrelse, da det givere et bedre overblik over stjernehimlen.

 

> Kig gennem okularet. Øv dig på at placere dit øje lige bag okularet, for at drage fordel af dets øjeafstand (afstanden mellem linsen og dit øje).

 

> Placer ikke øjet helt op mod okularet, da det forhindrer dig i at blinke og også resulterer i sorte skygger i dit billedfelt. Et okular med en øjeafstand på minimum 15mm er at foretrække for bedst mulige observeringskomfort, og højere endnu ved brug af briller. Ligesom du ikke må komme for tæt på okularet, må du heller ikke placere øjet for langt væk, da det resulterer i tab af synsfelt.

 

> Drej på Celestron stjernekikkertens fokuseringshjul indtil dit motiv er i fokus.

 

>Skift okularet til et med højere forstørrelse, hvis det ønskes. Har du en Barlow linse skal du fjerne okularet og indsætte denne for derefter at montere okularet.

 

Monteringer/Mounts til stjernekikkerter

Celestron stjernekikkerternes montering har to funktioner. At sikre let og kontrolleret styring af din Celestron stjernekikkert, og at sørge for en stabil base der understøtter teleskopet og minimerer rystelser, så du får de bedst mulige observationer. Der findes to hovedgrupper af mounts til Celestron stjernekikkerter: Alt-azimuth der oftest forkortes Alt-Az, og Equatorial mount forkortet EQ.
Begge hovedtyper giver Celestron stjernekikkerten mulighed for at bevæge sig frit omkring to vinkelrette retninger kaldet akser.

 

Alt-Azimuth monteringen er den mest enkle af de to typer af monteringer. Mountet har en højdeakse(Alt), der gør det muligt at justere Celestron stjernekikkerten op og ned, og en azimuth-akse, der giver mulighed for at bevæge sig fra venstre mod højre. Disse monteringer er gode til jordbaseret observation og til skanning af stjernehimlen ved lavere forstørrelser, men er ikke velegnet til deep-sky astro-fotografering. Alt-Azimuth monteringen kan justeres kontinuerligt på tværs af meridianen, hvilket mange EQ-monteringer ikke kan. Alt-Azimuth monteringen har meget sjældent modvægte, og er derfor en langt lettere og mere bærbar løsning, og det i kombination med den simple styring gør denne type montering velegnet til nybegyndere og børn.

 

Når Jorden roterer rundt om sin akse, ser stjernerne ud til at bevæge sig hen over himlen. Observerer du med en Alt-Az-montering, vil dit motiv hurtigt bevæge sig ud af billedet, og justering på begge akser er nødvendigt. Et teleskop på en EQ-montering kan lettere spore dit motiv og holde det centreret i okularet, da det kan justeres parallelt med jordens rotationsakse.

 

Nogle af Celestrons GoTo(computerstyrede) Alt-Az-monteringer (CPC, NexStar Evolution og NexStar 6SE og 8SE) kan omdannes til EQ-montering ved hjælp af en wedge, der kan tilkøbes separat til Celestron stjernekikkerterne.

 

Equatorial-monteringen er kendetegnet ved modvægt, der er placeret modsat Celestron stjernekikkerten på deklinations-aksen. Modvægten er nødvendig for at afbalancere det optiske rørs vægt, og da røret er placeret ude på enden af deklinations-aksen, kan en EQ-montering nemt holde store teleskoper og andet tilbehør uden at påvirke resten af monteringen.

 

En EQ-montering har en deklinations-akse, der gør det muligt at justere Celestron stjernekikkerten mod nord og syd, og en R.A-akse/ polar akse, der gør det muligt at justere mod øst og vest. Og her kommer den største forskel på Alt-Az og EQ-monteringen. For korrekt brug af EQ-monteringen, skal R.A aksen rettes mod/polar-alignes ift. den nordlige himmelpol, som er det punkt på himlen, som alle de andre stjerner ser ud til at rotere omkring. Når teleskopets polar-akse peger mod den nordlige himmelpol, er det parallelt med jordens rotationsakse, og stjernehimlens bevægelse fra øst mod vest kan dermed let følges ved at justere R.A.-aksen på EQ-monteringen. Da der kun er behov for justering på en akse for at følge en stjernes bevægelse henover himlen, er dette valget til astronomisk observation og astroimaging.

 

Alt-Az og EQ-monteringer fås også i GoTo udgaver, hvor Celestron stjernekikkerten justeres med hjælp fra indbyggede motorer, der sørger for at holde det ønskede objekt centreret i okularet. GoTo/computerstyrede teleskoper er udstyret med store databaser med et væld af forskellige astronomiske objekter, hvilket betyder at du nemt og hurtigt kan finde det objekt du ønsker at observere.

 

Gode råd til at sikre succesfuld alignment af din computerstyrede stjernekikkert

1: Sørg for at stativet står i vater inden du starter. Flere af Celestrons stjernekikkerter har indbygget vaterpas i stativet for at hjælpe med nivellering. Ellers findes der ofte vaterpas i din smartphone.

 

2: Hvis Celestron stjernekikkerten ikke har et GPS-modul, skal du sørge for, at indstille klokken i håndkontrollen inden for en nøjagtighed af et par minutter.

 

3: Vælg en by inden for ca. 50 kilometer, eller indtast din længdegrad og breddegrad med en præcision inden for +/- 1 grad.

 

4: Kun stjerner med en styrke på 2,5 eller lysere er inkluderet i SkyAlign-proceduren, så det er bedst at vælge tre af de lyseste objekter på himlen. Du behøver ikke bekymre dig om forveksle planeter med stjerner: SkyAlign fungerer også med de fire lyseste planeter (Venus, Jupiter, Saturn og Mars), og du kan endda bruge Månen som et af dine justeringsobjekter, skønt du på grund af dens størrelse og den hastighed, hvormed den bevæger sig hen over himlen, er nødsaget til at skifte til et okular med lav forstørrelse for at centrere det.

 

5: Vælg stjerner der er langt fra hinanden. Husk dette, når du scanner himlen efter stjerner til alignment, og sørg for, at mindst to af de tre objekter er langt fra hinanden. Kun to af alignment-stjernerne(dem med størst afstand til hinanden) vil faktisk blive brugt til indstilling af stjernekikkerten, hvor den tredje giver en positiv identifikation af de to andre.

 

SkyAlignment step-by-step:

 

1: Sørg for at stativet står i vater inden du starter.

 

2: Sæt Celestron stjernekikkerten op i alt-az-tilstand.

 

3: Tænd Celestron stjernekikkerten.

 

4: Scan stjernehimlen og find tre lyse stjerner. To af dem skal have bred adskillelse, mens den tredje ikke skal være tæt på den linje, der forbinder de to andre.

 

5: Tryk ENTER på håndkontrollen for at begynde, og tryk derefter på Enter igen, når displayet viser SkyAlign. Håndkontrollen viser enten det aktuelle tidspunkt eller det tidspunkt, hvor du sidst brugte teleskopet. Den øverste linje på displayet fremviser dine muligheder " tryk Enter hvis tiden passer eller UNDO for at rette klokken.

 

6: Hvis din Celestron stjernekikkert har et GPS-modul, vil GPS-enheden i løbet af kort tid koble sig på tre forskellige GPS-satellitter og opdaterer dato, tid og placering. Hvis dette er tilfældet skal du springe videre til trin 8.

 

7: Hvis din Celestron stjernekikkert ikke har et GPS-modul eller du ikke ønsker at vente på GPS-synkroniseringen, skal du bruge Op- og Ned-knapperne (6 og 9 på tastaturet) til at indstille dato, klokkeslæt og placeringsindstillingerne. Hvis de alle er korrekte, skal du trykke på Enter for at acceptere og fortsætte med alignment. Hvis de skal justeres, skal du trykke på Fortryd og foretage de nødvendige rettelser.

 

8: Displayet i håndkontrollen vil nu bede dig om at centrere det første objekt. Brug pileknapperne til at flytte teleskopet til den første af dine lyse stjerner. Centrer først objektet i dit finderscope og tryk på Enter. Centrer derefter genstanden i okularet, og tryk på Align.

 

9: Gentag trin 8 med de to sidste lyse stjerner.

 

10: Ved succesfuld alignment vil håndkontrollen vise "Match Bekræftet" og spørger dig dernæst, om du gerne vil se dine matches (tryk på Enter) eller fortsætte (tryk Undo). Alignment af stjernekikkerten er færdiggjort.

 

Links til hjælp og inspiration

 https://www.celestron.com/pages/support

 
https://www.youtube.com/user/CelestronDotCom

https://www.imagefoto.dk/koebsguides/guide-til-stjernekikkert

 

Apps:

 

Celestron SkyPortal App – Gratis

 

PC Programmer:

 

Celestron CPWI – Program til styring og indstilling af Celestron stjernekikkerter med omfattende database.

 

Celestron CFM Firmware Manager – Bruges til firmware opdateringer af de computerstyrede Celestron stjernekikkerter.