Guide til kameraer

Hos Image Foto finder du et stort udvalg af kameraer i alle afskygninger. For at hjælpe dig på vej, har vi samlet lidt informationer til at guide dig tættere på dit nye kamera. Hvis du er på udkig efter et nyt kamera, er der mange parametre at tage stilling til.

For det første vil dit budget hurtigt hjælpe med at sortere ud i udvalget af kameraer. Skulle du være så heldig ikke at være tynget af et budget, er der heldigvis andre måder at komme tættere på det rette kamera. Hvis kameraet skal bruges til en specifik type fotografering er det naturligvis essentielt at kameraet passer til situationen. Her kommer en oversigt over de forskellige kamera-typer der kan vælges imellem.

Kompaktkameraer:

Hvis størrelse og vægt er et vigtigt parameter for dig, kan et kompaktkamera være den rette løsning. For alle kompaktkameraer gælder det faktum at objektivet er indbygget i kameraet og ikke kan udskiftes. Alle kompaktkameraer er enkle og lette at bruge, og stiller ikke store krav til manuel kontrol udover indstilling af zoom. De mere avancerede modeller giver dog mulighed for mere manuel styring af kameraindstillinger, så du kan tage endnu bedre billeder.

Udvalget af kompaktkameraer er faldet i takt med den stigende kvalitet i smartphones, og de billigere modeller på markedet leverer ikke meget bedre billedkvalitet end din telefon, men i stedet mere alsidighed i form af optisk zoom i modsætning til telefoner, som er begrænset af digital zoom.

I stedet har producenterne skabt modeller der differentierer sig fra smarphones, når det kommer til alsidighed og kvalitet. Her er de rejsevenlige stor-zoom kompaktkameraer yderst populære, da de med op til 30x zoom leverer en alsidighed mange har brug for. De kan optage alt fra vidvinklede indendørsbilleder til familiefesten til close-up billeder af dyr og fugle på savannen i Afrika. De er udstyret med en lille 1/2.3” sensor der begrænser billedkvaliteten særligt ved fotografering i svag belysning.

Er du den eventyrlystne type der har brug for et kompaktkamera der kan klare hårdt brug, og ikke er bange for vand, er et undervandskamera også værd at overveje. Disse kameraer kan klare et tur på stranden uden at du skal bekymre dig om sand i objektivet, og kan sågar tages med under vand. De er 100% vandtætte, og kan alt efter pris gå så dybt som 30 meter. De er bygget til brug i ekstrem kulde såvel som varme, og låner du kameraet til ungerne skal du heller ikke bekymre dig, da de er fald- og stødsikre, og topmodellerne overlever fald fra 2 meters højde. Det var lidt af fordelene, så her kommer ulemperne. Billedkvaliteten rammer aldrig prisvindende niveauer med den lille 1/2.3” sensor, og med objektivet gemt bag det vantætte ydre, er den optiske zoom begrænset til 3-5x optisk zoom. Et undervandskamera er med sit robuste ydre perfekt til dem der har brug for et kompaktkamera de kan bruge i alle miljøer, uden at skulle bekymre sig for at kameraet går i stykker.

Ønsker du bedst mulig billedkvalitet i en kompakt størrelse, findes der i dag kompaktkameraer som er udstyret med store 1” sensorer og lysstærke objektiver i høj kvalitet, hvilket sikrer en langt højere billedkvalitet. Den store sensor begrænser dog mængden af zoom til omkring de 15x, hvis den kompakte kamera-størrelse skal holdes.

Kan du leve med et kompaktkamera der størrelsesmæssigt bevæger sig udover begrebet ”lomme-venligt” findes her også forskellige muligheder. Disse typer af kompaktkameraer vinder på kvalitet, da de er udstyret med større Micro Four Third eller sågar APS-C sensorer, men er derimod begrænset til lav eller slet ingen zoom. Deres indbyggede objektiver er ofte langt mere lysstærke end hvad du normalt finder i kompaktkameraer, hvilket giver bedre muligheder for fotografering i svag belysning og bedre kontrol over dybdeskapheden. Den forøgede størrelse ift. normale kompaktkameraer giver bedre ergonomi og plads til flere knapper og drejehjul, hvilket mere øvede brugere vil sætte pris på. På visse af disse high-end kompaktkameraer finder du desuden muligheden for at påmontere en ekstern flash eller at påføre beskyttelsesfilter eller andre effektfiltre for mere kreativ fotografering.

Der er yderlig et par andre specifikationer der er værd at lægge mærke til ved valg af kompaktkamera.

Skærm:

De fleste billige kompaktkameraer er udstyret med en fast skærm med en fornuftigt opløsning, som bruges når dit billede skal komponeres. Når vi bevæger os op i pris vil kvaliteten og funktionaliteten stige. Skærmen og opløsningen er højere og leverer en mere korrekt gengivelse at dine optagede billeder, og mange kameraer fra omkring 2000,- kr. er i dag udstyret med touch-funktion, så fokusering og optagelse hurtigt kan klares ved et enkelt tryk på skærmen. I visse tilfælde kan skærmen også være flip-bar, hvilket kan være en nyttig egenskab til både fotos og videooptagelser.

Søger:

Vi har alle prøvet at fotografere i kraftig sollys, hvor det i nogle tilfælde kan være umuligt at se billedet på skærmen. Derfor finder du ofte en elektronisk søger i de lidt dyrere kompaktkameraer. De elektroniske søgere i kompaktkameraer er ofte temmelig små og opløsningen ikke super høj, men de giver trods alt muligheden for at komponere et billede som ellers ville være problematisk. De store high-end modeller har derimod ofte gode og højopløselige søgere.

Video:

Muligheden for video findes i dag i alle typer af kameraer. Billige kompaktkameraer optager ofte i HD eller Full-HD, hvor de mere avancerede modeller byder på 4K video med flere muligheder for manuel styring. Én ting at være opmærksom på når det gælder video er framerate hvor 24 til 30 fps(billeder pr. sekund) er normalt og 60 til 120 fps sørger for super smooth eller slow-motion optagelser.

WiFi og GPS:

Du finder WiFi i stort set alle kompaktkameraer i dag, hvilket gør hurtig deling af billeder og videoer nemmere end nogensinde før. Alle kameraproducenterne har gratis apps til din smartenhed, der udover overførsel af billeder og videoer, giver mulighed for styre kameraet direkte fra telefonen, så du altid har en selvudløser ved hånden.

Billedsensor

Billedsensoren er en af de mest betydningsfulde komponenter i kameraer når det kommer til billedkvalitet, og sørger for at opfange det lys, der føres igennem objektivet og ind i kameraet. Sensorer består af millioner af lysfølsomme spots, der registrerer, hvad der ses gennem objektivet, og størrelsen på sensoren bestemmer, hvor meget af det lys der bruges til at skabe billedet. Simpelt sat op: En større sensor opfanger mere information, og leverer derfor højere billedkvalitet med mere dybde i billedet, bedre detaljegengivelse, højere dynamisk omfang og bedre low-light performance. De senere års udvikling inden for nano-teknologi betyder at billedsensorer uanset størrelse, i dag leverer langt højere kvalitet end for bare 5 år siden, hvilket tydeligt kan ses i alle kameraer såvel som telefoner og aktionkameraer.

Her er et overblik over de mest brugte sensor størrelser i moderne consumer-kameraer:

Full-Frame: 36.00 x 24.00mm

Dette er den største sensor der bruges i kameraer til det almindelige forbrugermarked. Sensoren har samme størrelse som kendes fra de gamle analoge 35mm film-kameraer. Den store sensor sørger for exceptionel billedkvalitet, men ulempen er, at både kamera og objektiver bliver større og tungere og naturligvis dyrere. Full-frame sensoren bruges i high-end DSLR og spejlløse kameraer fra Nikon, Pentax, Panasonic, Sony og Canon.

APS-C: 23.60 x 15.60mm

Den mest brugte sensor-størrelse i moderne DSLR og spejlløse kameraer, da den leverer en god balance mellem kvalitet, pris og størrelse på kamera. APS-C billedsensoren varierer en smule i størrelse alt efter kameramærke, og kan findes i mange kameraer fra Nikon, Pentax, Canon og Sony.

Micro Four Thirds: 17.30 x 13.00mm

Udviklet i fællesskab af Panasonic og Olympus, og bruges kun i deres systemkameraer. Da sensoren er ca. 30% mindre end en APS-C sensor, er disse sytemer endnu mere kompakte, hvilket er et vigitgt parameter for mange kamerabrugere i dag.

1” Sensor: 12.80 x 9.60mm

Denne sensor findes ofte i high-end kompaktkameraer og bridgekameraer. Den relativt store sensor leverer langt flottere billedkvalitet end hvad du finder i et normalt kompakt/bridge-kamera, og disse typer af kameraer er som regel også udstyret med højkvalitets objektiver med god lysstyrke, hvilket forbedrer deres kvalitet yderligere.

1/2.3” og 1/3.2” Sensor:

De to mindste sensor størrelser der bruges i mange kompaktkameraer, bridgekameraer og smartphones. Da sensorerne er meget mindre giver det mulighed for mere kompakte enheder eller kameraer med en stor zoom-faktor(grundet crop-faktor). Den generelle billedkvalitet påvirkes dog negativt.

Crop-faktor effekt

Udover at have stor betydning for billedkvaliteten, påvirker størrelsen på sensoren også synsvinklen på den scene, der optages af kameraet. Når det gælder full-frame og APS-C kameraer kan de i mange tilfælde påmonteres det samme objektiv, men billedet der optages vil ikke være det samme. Da den store full-frame sensor kan udnytte hele det billede der frembringes af objektivet, får du mere med på det optagede billede. Den mindre APS-C-sensor dækker altså ikke hele billedet, men i stedet et udsnit, hvilket kaldes crop-faktor.
Crop-faktor effekten udregnes udfra størrelsen på sensoren i de traditionelle 35mm film kameraer, og da den moderne full-frame sensor i dag har samme størrelse, vil brug af samme objektiv, give samme billedudsnit uanset om det bruges på et gammelt 35mm analog kamera eller et digitalt full-frame kamera.

Sagen er en anden med de lidt mindre sensorer der findes i mange spejlrefleks- og systemkameraer i dag. En APS-C sensor i et Nikon DSLR kamera giver med en crop-faktor på 1,5x et billede med en smallere synsvinkel. Et objektiv med en brændvidde på 50mm leverer altså i stedet et billedudsnit tilsvarende 75mm på et full-frame kamera(50mm x 1,5 = 75mm). Crop-faktoren bruges altså til at omregne brændvidden på objektivet så det tilsvarer brug på et full-frame kamera. Jo mindre sensoren er, jo højere er crop-faktoren, og den mindre sensor i et Micro Four Thirds-kamera betyder en crop-faktor på 2x.

Eksempel:

Lad os tage udgangpunkt i at de samme 20mm og 300mm objektiver påmonteres 3 forskellige kameraer:

Full-Frame kamera: (Ingen crop-faktor) 20mm x 1 = 20mm / 300mm x 1 = 300mm

APS-C kamera: (Crop-faktor 1,5x) 20mm x 1,5 = 30mm / 300mm x 1,5 = 450mm

Micro Four Thirds kamera: (Crop-faktor 2x) 20mm x 2 = 40mm / 300mm x 2= 600mm

Lidt simpelt sat op, kan vi altså udlede, at ønsker du at optage flotte dramatiske vidvinkel billeder, giver den breddere synsvinkel i full-frame sensoren dig mere med af billedet end en APS-C model vil gøre med brug af samme objektiv.

En fordel ved crop-faktoren i de mindre sensorer er til gengæld at du kommer meget tættere dit motiv, hvilket må siges at være en fordel hvis du fotograferer dyreliv, sport og andre fjerne motiver. For at få samme forstørrelsesgrad i et full-frame kamera ville man altså skulle påmontere et større og tungere objektiv med en højere brændvidde.

Megapixel

Når det gælder billedsensorer er det umuligt ikke at snakke megapixel. Opløsningen på det billede dit digitale kamera optager måles i megapixel. En megapixel svarer til en million pixels, og en pixel er den mindste enhed på et digitalt foto. Mange tror fejlagtigt at et stort antal megapixel er lig højere billedkvalitet, men her spiller andre faktorer ind. En større sensor betyder mere plads til hver pixel, og jo større pixel jo bedre er deres evne til at absorbere det indkommende lys korrekt, hvilket resulterer i renere og klarere billeder med bedre farver og mindre støj og korn. De store full-frame sensorer kan i dag være udstyret med 30-40 megapixel uden at det går nævneværdigt udover billedkvaliteten og deres følsomhed, hvor alt for mange megapixel på en lille sensor vil påvirke kvaliteten i negativ retning, og resultere i billeder med mere støj og korn. Denne effekt tydeliggøres yderligere ved fotografering i svag belysning. Med sin langt større sensor, vil et spejlreflekskamera med 10 megapixel stort set altid levere flottere billeder end et kompaktkamera eller en smartphone med 20 megapixel.

Dynamisk Omfang:

Endnu en fordel ved de større sensorer er deres breddere dynamiske omfang. Det dynamiske omfang er spændet mellem de lyseste og mørkeste toner i billedet, og et kameras dynamiske omfang definere altså hvor stort et spænd det kan dække over. Det dynamiske omfang måles i stop, hvor en forøgelse på 1 stop fordobler lysstyrken og en formindskelse på 1 stop halverer lysstyrken. Under idelle omstændigheder kan det menneskelige øje spænde over et dynamisk omfang på ca. 20 stop, hvilket betyder at de mørkeste toner vi kan opfatte i en given scene er omtrent 1.000.000 gange mørkere end de lyseste vi kan opfatte. Denne evne er grunden til at vi kan opfatte detaljer i mørke skyggeområder, når vi er uden for en solrig dag. De bedste kameraer på markedet i dag har et dynamisk omfang på omkring 14-15 stop ved fotografering på laveste standard iso indstilling.
Takket være de større pixels har kameraer med store sensorer generelt et bredere dynamisk omfang, hvilket gør dem i bedre stand til gengive deltajer i både de mørke skyggeområder og højlysområder såvel som i mellemtonerne.

ISO

Hvor meget lys der kræves for at eksponere et billede korrekt er afhænger af følsomheden af ??det anvendte medie eller enhed der bruges. I de gode gamle dage lå følsomheden i selve filmrullen, hvor de i dag bestemmes af den digitale sensor i kameraet. Følsomheden på de digitale kamerasensorer betegnes ISO.

ISO-følsomheden varierer alt efter model og påvirkes i stor grad af størrelsen på billedsensoren. Hvor prisvenlige kompaktkameraer og bridgekameraer med små sensorer ofte har en ISO der går fra 200-6400 kan de større og tunge semi-professionelle systemkameraer og DSLR-kameraer gå helt ned til 50 eller så højt som over 3 millioner ISO afhængigt af kameramodellen. ISO-indstillingen har to vigtige egenskaber forbundet med sig. For det første indstiller den mængden af lys, som er nødvendig for at få et veleksponeret billede. Jo lavere ISO-tal, jo mere lys kræves, og jo mere lys der kræves, jo højere krav er der til brug af en langsom lukkerhastighed til at fastfryse bevægelser, så billedet bliver skarpt. Det betyder, at en lav ISO-indstilling på 50, 100 eller 200, ofte bruges i situationer med masser af naturligt lys, når eksternt lys som en flash er monteret eller når kameraet er monteret på et stativ. Hvis du ikke har meget lys at arbejde med eller har brug for en hurtig lukkerhastighed, vil en forøgelse af ISO´en være nødvendigt.

Forøgelse af ISO

Hver gang du fordobler ISO (fra eksempelvis 100 til 200), har kameraet kun brug for halvt så meget lys til den samme eksponering, og du vil derfor kunne vælge en dobbelt så hurtig lukkerhastighed, for at sikre et skarpt billede(forudsat at blænden er uændret). En højere ISO indstilling er derfor ofte nødvendig ved fotografering i svag belysning, og når der fotograferes indendørs eksempelvis til sport- og kulturarrangementer. Hvis din optagesituation kræver en hurtig lukkerhastighed for at fastfryse bevægelse, en mindre blænde (et større F/tal) for at sikre en god dybdeskarphed eller måske begge dele, gør en forhøjelse af ISO-følsomheden dette muligt. Der er dog en ulempe at tage højde for.

Støj

Et parameter der er unægtelig knyttet til ISO, er mængden af støj i billedet. I de analoge dage med filmruller, betød film med højere ISO-værdier mere kornede billeder. I nutidens digitale kameraer betyder forhøjelse af ISO et lignende fald i kvalitet, med en stigning i det der oftest betegnes som støj eller den engelske betegnels ”noise”. Et højere niveau af støj giver billedet et mere udtværet og kornet look og påvirker også farvegengivelsen. Går vi 15 år tilbage i tiden, havde mange kameraer kritiske støjniveauer allerede ved ISO´er så lave som 400 eller 800, hvor moderne spejlrefleks- og systemkameraer i dag producerer flotte billeder ved ISO'er op til 3200 og derover.

Flere variabler påvirker dog et kameras støjniveau, og særligt en faktor er bestemmende: Størrelsen på billedsensoren. Mængden af støj i et billede går hånd i hånd med størrelsen på de pixels, der bruges på sensoren, og store pixels resulterer i mindre støj end små. De store sensorer i spejlløse- og DSLR-kameraer har altså plads til større pixel end kompaktkameraer og smartphones og leverer derfor langt flottere billedkvalitet ved højere ISO´er.

Et andet parameter er mængden og typen af støjreduktion, der anvendes i kameraet. Da alle pixels producerer støj, er stort set alle kameaer udstyret med en præ-defineret indstilling til at behandle de billeder der optages, for at minimere denne støj. De rå billedeinformationer behandles i kameraet før der skabes et jpg-billede udfra de forudbestemte støj-reduktionsparametre. Men der er en ulempe: For kraftig støj-reduktion pårvirker de fine detaljer i billedet og påvirker dermed billedkvaliteten negativt. Mange kameraer, både i kompakt, bridge og DSLR segmentet, kan i dag optage billeder i Raw-format, hvor de rå billedinformationer ikker er påført støjreduktion. Dette kan i stedet gøres ved behandling af raw-filen på selve kameraet eller ved efterredigering i forskellige foto-redigeringsprogrammer. Dette giver brugeren fuld kontrol over det niveau af støj-behandling billedet skal påføres. Nyere kameraer bruger nyere teknologi og mere avancerede algoritmer til at reducere denne støj, hvilket resulterer i mindre støj ved lignende ISO'er end hvad tidligere kameraer har kunne opnå.

For at konkludere på overstående: Alle typer af kameraer vil tage flottere billeder med mindre støj når der fotograferes ved lave ISO følsomheder. I de store DSLR- og systemkameraer kan ISO´en øges i langt højere grad uden at støj og kvalitetsnedsættelse bliver problematisk, hvilket skyldes deres langt større og mere avancerede billedsensorer og processorer. For at opnå bedst mulig billedkvalitet, vil målet altid være at holde ISO´en nede, men ved fotografering i krævende lyssituationer, kan en hævelse være nødvendig, så der kan bruges en hurtig nok lukkerhastighed til at fastfryse bevægelse, eller en lavere blænde(højere F/tal) til at sikre en god dybdeskarphed i billedet.

I dag er stort set alle kameraer på markedet udstyret med et program der automatisk styrer ISO niveauet i kameraet, for at hjælpe med at eksponere dit billede bedst muligt. Auto ISO kan slås fra og til alt efter hvilket program kameraet er indstillet til, og når Auto ISO funktionen er slået til, vil kameraet hæve ISO´en, når det beslutter, at lukkerhastigheden bliver for lav til at tage et skarpt og veleksponeret billede. I mange af de bedre modeller på markedet, det være sig kompaktkameraer, super-zoomkameraer, dslr og spejlløse kameraer, kan du selv tage kontrol over hvilket ISO interval kameraet skal gøre brug af. Her vil kameraet selv styre ISO´en, men inden for et begrænset område du har defineret. Alt efter kamera-model kan du ofte også definere, ved hvilken lukkerhastighed kameraet skal begynde at hæve ISO´en. Et fantastisk værktøj for både begyndere og mere øvede der ønsker mere kontrol over ders kamera.

Er du nybegynder eller er du bare ikke interesseret i sætte dig ind i en masse tekniske indstillinger, skal du ikke bekymre dig om ISO. Kameraerne er i dag så avancerede og skal nok sørege for at du får et flot billede. Dog vil en fortåelse af ISO hjælpe dig med at tage kontrol over kameraet, hvilket vil hjælpe dig i krævende optagesituationer, så du bedre kan styre udtrykket i dit billede.