Blændetal (f/)

Blændetallet er et udtryk for mængden af lys der lukkes ind i kameraet, og beskrives ved f/ efterfulgt af et tal. En typisk række af blændetal, kunne se således ud: | f/2,8 | f/4,0 | f/5,6 | f/8 | f/11 | f/16 | Umiddelbart kan tallene virke ulogiske, men der er en naturlig forklaring; nemlig at tallene beskriver forholdet mellem objektivets brændvidde og blændeåbningens diameter. Springet imellem hvert af disse trin kaldes f-stop. For hvert trin man går op, fordobles mængden af lys, der lukkes ind i kameraet. Noget andet der virker lidt ulogisk, er at et lavt blændetal betyder at blændeåbningen er stor. Så jo mindre blændetal, jo mere lys bliver der lukket ind. Springet fra f/4,0 til f/2,8 fordobler altså lysmængden der lukkes ind i kameraet. Ligeledes gør springet fra f/16 til f/11. Størrelsen på blændeåbningen har stor indflydelse på skarphedsdybden, hvilket beskriver hvor meget af dybden i et billede, der er i fokus. Dette vil oftest ses som sløret for- og baggrund. Et lavt blændetal (stor blændeåbning) har lav skarphedsdybde, og fokus ligger dermed kun i et snævert område foran og bagved fokuspunktet.


Billedet nede under illustrer med den øverste rykke forskelle i blænde, som hedder aperture på engelsk.

Smiley face

Læs mere her: Diaphragm_(optics)