Fugleture

kom på fugletur med paul nilsson

Vi garanterer hygge og god stemning når Image Foto inviterer på fugletur med Paul Nilsson. Kom ud i den danske natur og oplev fuglene helt tæt på. Du lærer hvordan du bruger en kikkert og har du ikke en kikkert selv, vil der være mulighed for at låne en med på turen. Tilmelding sker ved fysisk fremmøde i butikken, hvor vi også vil snakke om evt. lån af kikkert til turen. Er der stor interesse, vil vi skrive jer op og arrangere en ekstra fugletur, så alle kan opleve det.

Det er en god ide at medbringe sandwich/frugt på turene, samt en drikkedunk, da der på nogle ture skal vandres lidt. Har du selv bil og kan du have et par stykker med, må du meget gerne informere om dette ved tilmelding.

Bliver du forhindret i at deltage bedes du sende en sms til Paul på 28 11 14 02, så der ikke ventes forgæves.

 

 

Kommende fugleture

Her kan du se hvilke datoer vi har planlagt fugleture. Du finder også information omkring turen. Lokationen kan dog ændres, hvis Paul vurderer at der er større chance for bedre observationer andre steder.

 

Lørdag d. 13 april

Mødetid kl. 9 ved Image Foto i Holte Midtpunkt.

Familie tur til Vaserne for at kigge efter den sjældne Lille flagspætte som ikke er større end en Spurv! 
Vi vil lytte efter fuglestemmer og prøve at lære dem af kende.

Denne tur er yderst velegnet til familier med naturinteresserede børn og unge.

 

Lørdag d. 4 maj

Mødetid kl. 9 ved Image Foto i Holte Midtpunkt.

Fugletur til Arken som er vores første besøg i forårstiden.
Her raster altid mange fugle, og det er bedste sted i det østlige Danmark at se gæs, andefugle, vadefugle mv. Observationerne er ofte på tæt hold, og der kommer også ofte store rovfugle forbi.

På denne tur vil der være mulighed for at prøve den nye Swarovski AX Visio, den første kikkert i verden som både kan arts bestemme, har kompas, tage billeder og video.
Alt dette ligger i kikkerterne og der behøves ikke yderligt udstyr for den virker.

 

Lørdag d. 8 juni

Mødetid kl. 9 ved Image Foto i Holte Midtpunkt.

Familie tur til Vaserne som er kendt for mange arter på denne årstid.
Mange trækfugle er nu ankommet, især mange sangfugle har meldt sig til det smukke fuglekor.

Vi vil både se mange fuglearter, og lytte efter deres sang og lære at bestemme dem.
Denne tur er meget velegnet til familier med naturinteresserede børn og unge.

 

Onsdag d. 19 juni

Mødetid kl. 10 ved Image Foto i Holte Midtpunkt.

Sommerfugletur, Som noget nyt prøver vi en sommerfugle tur en onsdag eftermiddag.
Tur går til en mose nær Allerød hvor 2 sjældne sommerfugle kan opleves.
Engperlemor sommerfugl som kun findes få steder i Danmark, og Mørk pletvinge sommerfugl som kun findes her i denne mose. 

Vi kommer også til at opleve mange ander dyr og insekter, samt der I mosen også er mange fuglearter. 

Bemærk turen er en onsdag.

 

 

Sådan er tidligere fugleture gået.

Her kan du se hvordan andre ture er gået. Hvilke fugle der er observeret, hvor turen gik hen, samt lidt info om fugleturen.

 

Lørdag d. 10 juni

Mødetid kl. 9 på p-pladsen i Holte Midtpunkt ved Image foto.

Tur til strandengene ved Arken.

Pga tørken ændrede vi fokus fra det oprindelige oplæg og kørte istedet til Frederiksdal og Baunesletten i Værløse. Især Baunesletten havde mange sommerfuglearter som var nye for alle deltagerene. Bla Violetrandet ildfugl, Kløvermåler, Marmoreret kløverugle, Brun kløverugle, Blåfugl og Grøn køllesværmer vakte begejstring. Desuden flere større biller, forsk. arter af Blødvinger.

På lokatiteten sås Tårnfalk længe over området og vi hørte også Gøg, Havesanger, Munk mfl.

 

Fulgetur lørdag 27 maj.

Fugleturen gik først til Ganløse Ore. I det dejlige vejr hørte vi 2 voksne Sortspætter og flere så 2 unger i deres redehul. I mosen var også rørspuv, lille lappedykker, stor flagspætte, løvsanger mm.

Vi kørte derefter til Præstesø hvor der stod hundredevis af grågæs, en enkelt fjordterne, fiskehejre og lige før vi gik fløj alle søens fugle op, da en gammel hvidhalet havørn fløj lavt lige over vores hoveder! En flot afslutning.

 

Fugletur lørdag 25 marts.

Mødetid kl. 9 på p-pladsen i Holte Midtpunkt ved Image foto.

Udflugt til Hellebæk ved nordkysten hvis vejr og vind er godt til fugletræk.
Med den rette vind bør der komme forskellige rovfugle og måske Traner mm.
Turen varer ca. til kl 12-14 afh. af vejr og fugle (transporttid i bil 2 x 35 min.)
Husk vand/termokande og evt. frugt/bolle.

Hvis det ikke ser godt ud til træk tager vi i stedet til Vaserne, for at kigge efter de mange småfugle bla. den sjældne Lille Flagspætte, Alm. og Korttået træløber oma.

Turens varighed ca. 2-3 timer.

 

Fugletur lørdag 22 april.

Mødetid kl. 9 på p-pladsen i Holte Midtpunkt ved Image foto.

Familietur hvor også naturinteresserede børn og unge er velkomne.
Flere fugle er ankommet og der er mange fugle og fuglestemmer i skoven.
Vi går en tur i Vaserne og prøver at bestemme de fugle vi ser, på udseende, kald og fuglesangen..
Sidste år havde vi over 25 forskellige arter på turen.

Turens varighed ca. 2-2,5 time.

 

Lørdag d. 15 oktober

På turen til strandengene ved Arken så vi over tusinde Bramgæs og 4 Canadagæs fløj ind og landede lige foran fugletårnet.
Der var mange Viber, Pibeænder, Krikænder og mange Dobbeltbekkasiner med deres utroligt lange næb.
Nær fugletårnet fløj en flok Skægmejser flere gange forbi og nogle satte sig i toppen af rørskoven så flere fik set dem fint og vi så mange andre arter.

 

Lørdag . 11 november

Årets sidste fugletur med Paul Nilsson var igen en stor succes.

Fugleturen lørdag d. 11 november gik først til Ravnsholt skov efter den sjældne Nøddekrige, som vi hurtig fandt. Dette gav mulighed for vi kunne tage til nærliggende Birkerød, hvor vi i fint sollys så en super flot Skovhornugle. Vi var også så heldige at se Vindrossel og Bramgæs.
Herefter kørte vi den korte tur til Sorgenfri hvor vi fandt nogle flotte Silkehaler.
Turen bød også på en masse andre arter som Fuglekonge, Sortmejse, Sjagger mm.

Så mange nye arter til de deltagende.