SWAROVSKI AX Visio 10x32

Varenr.
SF-1L4LB0-0

SWAROVSKI AX Visio 10x32 er den første smart-kikkert i verden der kombinerer smarte digitale teknologier med optik i verdensklasse. Med SWAROVISION teknologi er du sikret exceptionel billedkvalitet, når du observer fugle og dyr i naturen. Med integrerede apps får du hjælp til at indentificere fugle og andre dyr, mens smart-kikkerten også giver mulighed for at dele dine oplevelser med andre i gruppen. 

SKU:
SF-1L4LB0-0
EAN:
9006325101034

Bestil inden kl. 14 og få dine 

varer leveret i aften*

Burd Delivery - Ved bestilling inden kl. 14:00*
(Find Burds leveringsområde her)

  • I aften mellem kl. 18:00 til 22:00 
    DKK 50,00

 

Post Nord - Afsendes samme dag ved bestilling inden kl. 16:00*

  • MyPack Collect (til pakkeshop) 
    DKK 39,00
  • MyPack Home (hjemmelevering) 
    DKK 50,00
  • Business 
    DKK 59,00

 

Afhentning i butikken i Holte

  • Klar til afhentning efter modtagelse af faktura
    DKK 0,00

 

*Gælder man-fre på varer markeret som "På lager i butikken". Levering med Burd til Fyn og Jylland pålægges 1 ekstra dag.

34.700,00 DKK
På lager i butikken
SWAROVSKI AX Visio 10x32 er tilgængelig til at købe i intervaller af 1

Swarovski AX Visio 10x32 er verdens første smart-kikkert med indbygget kamera og integrerede apps, der ikke blot lader dig observere naturen på flotteste vis, men også giver muligheden for spændende læringsoplevelser med nyttige ekstra funktioner og forskellige identifikationsmuligheder samt muligheden for at dele dine observationer med op til 4 personer.

Den optiske konstruktion i Swarovski AX Visio er bygget på deres legendariske EL Pro 10x32 kikkert. Du får derfor en kikkert med enestående optisk kvalitet, hvor Swarovski´s avancerede SWAROVISION teknologier sørger for enestående detaljegengivelse, flotte naturtro farver og fantastisk kant-til-kant skarphed.

Swarovski Smart-Kikkert – Identificer fugle og dyr i naturen

Det kan være en udfordrende opgave at identificere fugle og andre dyr i naturen. Swarovski AX Visio er udviklet til at hjælpe dig med at gøre netop dette - at blive klogere på den fascinerende natur, der omgiver os.

Få mere viden med hver eneste observation i naturen. AX Visio hjælper med at identificere mere end 9000 fugle og pattedyr med et tryk på en knap. Kikkertens enorme database gør det muligt at identificere fugle uanset hvor på kloden du befinder dig, så uanset om du er på safaritur i Afrika eller på eventyr i Amazonas, er AX Visio klar til at hjælpe dig. Ved artsbestemmelse kan smart-kikkerten give dig det danske navn samt den latinske betegnelse på fuglen du har observeret.

Men AX Visio´s identifikationsevner gælder ikke kun fugle og pattedyr. Swarovski kikkerten kan nemlig også hjælpe med at identificere sommerfugle og guldsmede, der med et væld af arter og underarter, kan være en større opgave end artsbestemmelse af fugle. For nuværende er artsbestemmelse af sommerfugle og guldsmede begrænset til europæiske arter, og identifikationssikkerheden er også lidt lavere på disse kategorier sammenlignet med fugle-kategorien.

Med AX Visio kan du dele dine naturoplevelser med andre

En stor del af glæden ved naturen, er også at kunne dele den med andre. Med AX Visio kan du optage fotos eller videoer, vise dine observationer til personen ved siden af dig med den unikke "Del opdagelser"-funktion eller dele dit eventyr med op til 4 personer ved hjælp af "Live View"-funktionen.

Med den smarte "Del opdagelser"-funktion kan du med et enkelt tryk på en knap markere et spændende motiv du har opdaget. Når kikkerten herefter videregives til en anden i gruppen, vil Swarovski kikkerten automatisk guide brugeren mod det markerede motiv. Der er altså ikke behov for at skulle pege eller beskrive i hvilket træ fuglen sidder – Dette klares automatisk af AX Visio.
 
Er i en familie eller en større gruppe på tur, har AX Visio endnu en stor fordel. Med "Live View" funktionen kan man dele sine observationer med kikkerten med op til 5 andre enheder(smartphones/tablets) via wi-fi, og alle i gruppen kan dermed være fælles om naturoplevelsen. Dette gør Live View funktionen til det perfekte værktøj for eksempelvis undervisere eller naturguider, da alle kursister/elever får mulighed for at følge observationer foretaget med kikekrten i realtid.

Kikkert med indbygget kamera

Med det indbyggede kamera kan du optage billeder og videoer af alle dine spændende oplevelser i naturen. Kameraet har en opløsning på 13 MP (4208 x 3120 px) og kan optage video i Full HD. Swarovski AX Visio har en intern hukommelse på 8 gb, hvilket giver plads til ca. 1700 fotos eller op til omkring en times videooptagelse i højeste opløsning. Alle billeder bliver automatisk sendt til en særlig AX Visio-mappe på din smartphone.

Swarovski Smartphone Apps

Med integrationen af apps direkte i AX Visio kan alle de smarte funktioner og identificeringsmuligheder bruges uden at kikkerten skal tilkobles din smartphone. De 3 smartphone-apps er dog nødvendige for at ændre indstillinger og overføre data mellem AX Visio og din smartphone.

Merlin Bird ID App:
 
Den integrerede Bird ID app i AX Visio er modificeret og optimeret særligt til brug med kikkerten. Den er baseret på samme model og læringsdata som Cornell´s Merlin Bird ID app til smartphones, men de to apps er ikke identiske. Med annonceringen af AX Visio er der derfor en ny version af Merlin Bird ID tilgængelig, og det er vigtigt at installere denne version, for at få fuld funktionalitet mellem kikkerten og din smartphone.

Swarovski Optik Outdoor App:

SWAROVSKI OPTIK Outdoor appen gør det nemt at downloade billeder og videoer optaget med AX Visio til din smartphone, hvorfra de kan deles med andre. Med Swarovski appen kan du også angive præferencer, ændre indstillinger og administrere opdateringer til AX Visio. Her finder du også "Live View" funktionen, hvor du har mulighed for at dele dine observationer live.

Tilbehør og Garanti

Ved køb at Swarovski AX Visio 10x32 medfølger der taske, kikkertrem, regndæksel, objektivdæksel, mikrofiberklud, Swarovski Soap and Brush, batterioplader, 1x batteri og manual. Der gives 3 års garanti på kikkerten og 1 år på batteriet.

Swarovski AX Visio 10x32 Tekniske specifikationer:

> Forstørrelse: 10x
> Objektivdiameter: 32 mm
> Udgangspupil: 3.26 mm
> Synsfelt ved 1.000m: 112 m
> Synsfelt i grader: 6.4
> Nærgrænse: 3m
> Dioptrijustering (dpt): -7 to +5
> Pupilafstand: 56 – 74 mm
> Lystransmission: 88%
> Ca. L x B x H: 15,4 x 13,7 x 9,6 cm
> Vægt: 1,090 gram
> Kameraopløsning (effektiv): 13 MP (4208 x 3120 px)
> Batteri: Li-Ion 3,000 mAh
> Smartphone Apps: SWAROVSKI OPTIK Outdoor App, Merlin Bird ID, SWAROVSKI OPTIK Wildlife ID
> Interface: Wi-Fi og Bluetooth Low Energy (BLE)
> Internt operativsystem: Embedded Android

Teknisk info
SKUSF-1L4LB0-0
EAN9006325101034
Forstørrelse10x
Diameter på frontlinse32mm
Synsfelt på 1000M112m
Synsfelt (grader)6,4
Nærgrænse3,0m
VandtætJa
Vægt1090g
Garanti3 År
Viser butikker tættest på