Test af Zeiss Terra ED i 8x42 og 10x42

I denne første test har vi givet Paul Nilsson 2 Zeiss Terra ED kikkerter med, som er Zeiss' billigste serie af kikkerter. Det der adskiller denne serie fra Zeiss' dyrere kikkerter er, at de ikke selv producerer denne serie, men får den produceret i Kina. Dette betyder dog ikke at du ikke får en rigtig Zeiss kikkert, da de har været inde over hele ideen og produktionen af kikkerten. Dette betyder også at du ikke lige pludselig finder en anden kikkert der er mage til, men har et andet navn, som det ellers kan være tilfældet med kikkerter produceret i Kina.

Zeiss Terra kikkert ligger på en træstamme

Test af Zeiss Terra ED i 8x42 og 10x42

Mange kender Zeiss som en verdenskendt kikkertproducent af eksklusive high-end kikkerter. Zeiss valgte i 2017 også at producere kikkerter i et i helt andet og lavere prisleje. Dette er muligt fordi disse Terra kikkerter produceres i østen med lavere omkostninger, men under Zeiss’ kontrol og løbende kvalitets test.

kikkert test

Zeiss Terra ED er kompakte og relativt lette kikkerter i et fiberglashus med ED glas og høj optisk kvalitet, men hvordan er kikkerten i praksis? Jeg har har lånt Zeiss kikkerterne i en uge og prøvet dem i felten.

Terra kikkerten virker særdeles solid med et kikkerthus, som er gummiarmeret med skridsikre riller som jeg synes er behagelige at holde i hånden. Testen foregik i februar måned med mine lune vinterhandsker på. Kikkerten er nem at håndtere både med og uden handsker og det samme gælder den store let tilgængelige fokusseringsknap, som nemt kan drejes og afstands-indsillingen er hurtig, med et skift fra 10m til 200m skal man kun dreje en kvart omgang.

De to kikkertobjektiver kan nemt justeres til ens øjenafstand og øjestykkerne kan trinvis indstilles til den afstand man synes passer bedst både med eller uden briller. Jeg prøvede dem med mine briller på og det fungerede fint med øjenstykkerne i laveste klikposition hvor de er helt nede, men det er individuelt hvor de skal indstilles, nogle vil stille øjestykkerne et enkelt klik op.

kikkert test

Øjekorrektion

Hvis man har forskelligt syn på øjnene (plus/minus) kan dette justeres under højre øjestykke på Zeiss Terra ED kikkerten, men hvis man også har bygningsfejl vil man normalt få det bedste billede med brillerne på. Øjekorrektionen skal ikke indstilles hvis man bruger briller når kikkerten anvendes.

Zeiss Terra 8x42 og 10x42 har ED glas som fjerner en del linsefejl som normalt ses i lavpris kikkerter. I testen prøvedes kikkerten i skumring, sidelys og modlys og gav et overraskende godt billede for dette prisleje af kikkerter, med fin detaljegengivelse og god skarphed i hele billedet.

ED glasset produceres af Schott ED glas, en af verdens førende linse-element producenter som er førende leverandør af lineseelementer til de fleste af de dyreste topmærker.

Begge kikkerter er vandtætte og gasfyldte og dermed dugfri på alle indvendige glasflader. Indvendig dug ses på billige og ældre ældre kikkerter og forsvinder normalt først efter flere dage.

Terra ED 8x42 og Terra ED 10x42 har en nærgrænse på kun 1,6 meter hvilket normalt kun er muligt på langt dyrere kikkerter og giver mulighed for nærstudier af detaljer på sommerfugle, dyr og flora. Jeg kikker selv på sommerfugle og testede nærgrænsen på en af årets tidlige arter, Nældens takvinge og det var imponerende skarpt på tæt hold.

kikkert test

Begge kikkerter kan anvendes til allround brug i naturen, men her er et par vigtige forskelle. Zeiss Terra ED 8x42 har en større udgangspupil, hvilket gør det lettere at se i kikkerten og at den også er mere lysstærk ens 10x42, hvilket ikke bare er interessant i skumring/aften, men også i dagslys hvor mange dyr og fugle befinder i skygge.

Synsfeltet er betydeligt større i en kikkert med 8x forstørrelse end 10x forstørrelse. Det større synsfelt gør det nemmere at finde og følge flyvende fugle, samt at overskue krat og skov hvor dyr og fugle bevæger sig rundt. Desuden er den nemmere at holde stille på grund af den lavere forstørrelse.

Zeiss Terra ED 10x42 vælges ofte hvis man ser over store afstande og ønsker en større detalje gengivelse af fjerne dyr og fugle. Brillebærere foretrækker ofte 8x forstørrelse som er lidt nemmere at se i med briller. Jeg anvender selv briller og havde dog ingen problemer med Zeiss Terra 10x kikkerten, men det er meget individuelt og bør prøves inden man investerer i en ny kikkert.

kikkert test

Tilbehør:

Der er en neoprenrem med en behagelig skulderpude. En praktisk skuldertaske som er beskytter under transport samt beskyttelses dæksler, både et kikkert regndæksel foroven til okularerne og frontdæksler. Frontdæksler er ofte blot i vejen eller noget man taber under brug i felten, men Zeiss har fundet en elegant løsning med frontdæksler der sidder fast i kikkertens remfæste med en kort nylonsnor. En smart detalje som andre kikkertmærker burde kopiere.

Vægten for Terra ED 8x42 og 10x42 er 695 gram.
Nærmeste fokus afstand er 1,6 meter.
Længde 14,2 cm.
Arbejdstemperatur fra -15 gradere til +60 grader.
Andre kikkert-serier fra Zeiss: Conquest HD og Zeiss Victory

Paul Nilsson

Denne test er lavet af: Paul Nilsson

Paul er en vaskeægte fuglenørd, der med sin livslange erfaring i foto- og kikkertbranchen, giver sublim vejledning, så du er sikker på at gå hjem med den kikkert eller det teleskop, der opfylder dine behov.

Han er medlem i Dansk Ornitologisk Forening, og har rejst i over 30 lande som bl.a. Georgien, Marokko og Egypten, hvor han har set fugle som Sort Trænattergal og Goliathejre, og er dermed erfaren kikkertbruger.

Paul havde butikken i Sorgenfri i næsten 24 år, før han valgte at flytte til Image Foto med sit store kikkert- og teleskoplager. Efter nogle år gik Paul på pension, men dette kan dog ikke holde ham helt væk fra butikken, og han hjælper derfor til i Image Foto ca. en gang om ugen.

Når Paul ikke er i butikken, vil du kunne finde ham rundt omkring i Danmark hvor han undersøger buskads og krat i færd med at spotte sjælende fugle.

Produkter nævnt i testen

Her finder du links til de produkter, der nævnes i denne test. Der tages forbehold for produkter, der ikke føres i butikken, samt evt. udgåede varer.

Zeiss Terra 8x32

Zeiss Terra 10x32

Zeiss Terra 8x42

Zeiss Terra 10x42